Pessimistisk professor

Pyntede regnskaber, oppustede værdier og en smiden om sig med penge på kredit kan vælte verdensøkonomien

KØBENHAVN:Faresignalerne står bøjet i skarp neon over verdens økonomi. Optakten til de seneste tre års kraftige fald i aktiekurserne ligner i uhyggelig grad forløberen til aktiekrakket i 1929, der førte til en verdensomspændende depression med stor arbejdsløshed og bankkrak op gennem 1930'erne. Professor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet, Jakob Brøchner Madsen er meget bekymret for udviklingen i verdensøkonomien, og selvom man ikke helt kan sammenligne forholdene i 1920'erne med 1990'erne, er der mange lighedspunkter. - Jeg mener ikke, man behøver at få depression som dengang. Men der er store faresignaler og den økonomiske nedgang kan blive meget langtrukken. Samtidig er der usikkerheden om Irak-krigen og al den kredit, der skal ryddes op i. Det lugter for meget af Japan, siger Jakob Brøchner Madsen, der er en af de få økonomer, som trækker en direkte parallel fra aktiekurserne til den overordnede økonomiske udvikling. I 1920'erne steg high tech-aktierne, fordi alle skulle have del i de tekniske fremskridt med elektricitet og telefon. Det samme skete med teknologi-aktierne i 1990'erne. Mellem 1929 og 1932 faldt aktierne med 50 procent - det samme er sket nu, hvor aktiekurserne er raslet ned med lidt over 50 procent i alle OECD-lande. I kølvandet på aktieboblens brist fulgte en række virksomhedsskandaler. - Det havde man også i 20'erne og 30'erne. De er affødt af en kultur, hvor man tror, virksomhedslederne er guruer og giver dem en megaløn. Så føler direktørerne, at det skal retfærdiggøres med pæne regnskaber, og hvis de ikke kan blive pæne, bliver de nødt til at snyde med dem. Det har været så forudsigeligt, siger Jakob Brøchner Madsen. Sammenfaldende mellem 20'erne og 90'erne er også lav rente, lav inflation, stigende ejendomspriser og store kreditter. Den amerikanske centralbank har med sin rentepolitik udsat problemet med de store ubalancer i den amerikanske økonomi. - Den har betydet en fortsat udpumpning af milliarder af dollar til den private sektor og har dermed holdt forbruget kunstigt oppe med lukrative kreditter. Det eneste, der trækker økonomien, er forbruget, siger Jakob Brøchner Madsen. Han mener, at historien viser, at går det først galt i den amerikanske økonomi spreder det sig til resten af verden. Samtidig er der store underskud på den amerikanske betalingsbalance og statsbudget. - Går man tilbage i historien er der næsten ens sammenhæng mellem forbrugertillid og aktiekurser. Lige pludselig er de to parametre i de senere år begyndt at gå fra hinanden. Min vurdering er, at kreditten har holdt det oppe på falske forventninger. Derfor er der ikke hold i optimismen, og mister forbrugerne først tilliden og ejendomspriserne begynder at falde, er hele cirklen sluttet, siger Jakob Brøchner Madsen, der er uddannet fra Århus Universitet, men i de sidste 13 år har fulgt økonomien fra universiteter i Australien og London. I forhold til 1920'erne er verden dog bedre rustet mod en nedgang. - Både servicesektoren og den offentlige sektor er ikke så konjunkturfølsom og vil holde igen på en nedgang, siger Jakob Brøchner Madsen. Landbruget har heller ikke samme betydning som i 20'erne, hvor det var en væsentlig del af den samlede økonomi, og da landbrugspriserne raslede ned, fik det stor betydning for realkreditinstitutterne. Men i dag sælger banker og finansielle virksomheder den økonomiske risiko videre gennem såkaldte derivater, hvor de forsikrer sig mod tab, og det er koncentreret om nogle få store selskaber. - I dag har banker ikke så stor risiko, fordi de har solgt den videre. Det bekymrer økonomerne i centralbankernes centralbank i Schweiz. Skrider det først for et selskab, kan tæppet rives væk under flere, siger Jakob Brøchner Madsen. Værdien af denne risikodækning i verden er ti gange USA's årlige bruttonationalprodukt. Det store underskud på USA's statsbudget forværres af krigsudgifterne, og det vil uundgåeligt give højere renter, fordi der bliver en massiv efterspørgsel efter kredit. - Den eneste måde at få balance på er, at renten går op - så kan centralbankerne holde den korte rente lav - men det hjælper ikke på de lange obligationsrenter, siger Jakob Brøchner Madsen. I den sammenhæng kan Danmark ikke isolere sig fra verden, selv om der er grænser for, hvor meget dansk økonomi kan trækkes ned af en langvarig lavkonjunktur. - Som et af de få lande i OECD har Danmark budgetoverskud og dermed sparet op til dårligere tider. Politikerne skal have megen ros for det, fordi det er svært at holde budgetoverskud over så mange år. Men det kan der så tæres på i dårlige tider, siger Jakob Brøchner Madsen. Med en langvarig lavkonjunktur vil det ikke kunne undgås, at dansk eksport bliver ramt, og arbejdsløsheden stiger. Økonomiske eksperter har da også i den seneste tid nærmest stået i kø for at nedjustere den økonomiske vækst og opjustere på arbejdsløsheden. /ritzau/