Vandforsyning

Pesticider lukker vandværk

Toftelund Vandværk er allerede taget ud af drift

Der er igen rent vand i hanerne. Arkivfoto: Grete Dahl
Der er igen rent vand i hanerne. Arkivfoto: Grete Dahl Pressefotograf Grete Dahl

Opdateret kl. 09:06

SÆBY: Det lille Toftelund Vandværk lukker og slukker.

Vandværket har 124 forbrugere i den sydlige del af Sæby by. På grund af forhøjet indhold af pesticider i vand fra egne boringer har værket siden april 2017 købt vand af Frederikshavn Forsyning.

Da vandkvaliteten ikke er forbedret, har værket siden efteråret forhandlet med Forsyningen om at overtage forsyningspligten. Det er resulteret i en aftale, som formelt skal godkendes på vandværkets generalforsamling 14. februar. Værket er et a.m.b.a. - andelsselskab med begrænset ansvar. Selskabet skal selv stå for at lukke boringerne på kildepladsen.

Frederikshavn Vand har allerede fra årsskiftet overtaget distribution af vand i området og fakturerer nu direkte til forbrugerne.

Frygten for forurening af boringer var baggrunden for, at Frederikshavn Byråd sidste år vedtog indsatsplaner, som gør det muligt at nedlægge forbud mod pesticider i boringsnære områder i Åsted-Stenhøj området. Lignende indsatsplaner er udarbejdet for andre indvindingsområder.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden