PET-arkiv skal under opsyn

PET har hemmelig arkiv med sager af “særlig historisk interesse”. Nu vil justitsministeren have kontrol med, hvem som står i dette arkiv

Justitsminister Lene Espersen (K) vil skærpe kontrollen med et hemmeligt arkiv i Politiets Efterretningstjeneste (PET) med sager, der har “en særlig historisk interesse”. Det sker, efter at oppositionen har kritiseret arkivet for - reelt - at omgå reglerne for registrering af personer og organisationer. Lene Espersen skriver i et svar til Folketingets Retsudvalg, at det såkaldte Wamberg-udvalg bør føre kontrol med det hemmelige PET-arkiv. Udvalget - der er opkaldt efter dets første formand - kontrollerer i forvejen efterretningstjenesternes registreringer og sikrer, at oplysninger højest bliver gemt i 20 år. - Det er min opfattelse, at retssikkerhedsmæssige hensyn taler for, at der etableres en ordning, hvorefter Wamberg-udvalget får mulighed for at føre kontrol med efterretningstjenestens opbevaring af sager, som må antages at have en særlig historisk interesse, skriver justitsministeren. Det har således vakt opsigt, at EU-parlamentarikeren og det tidligere folketingsmedlem Søren Søndergaard (EL) er registreret i PET-arkivet for begivenheder, der foregik for et kvart århundrede siden, da han var medlem af Socialistisk Arbejderparti (SAP). Irriterende Søndergaard Journalisten Hans David-Nielsen beskriver i bogen “En højere sags tjeneste: PET under den kolde krig” hvordan det i 1998 irriterede efterretningsfolkene, at Søren Søndergaard var en drivende kraft bag nedsættelsen af den såkaldte PET-kommission. Irritationen skyldtes, at PET samtidig lå inde med en rapport fra 1983, hvori Søren Søndergaard “gjorde sig bemærket ved at udtale, at han var af den opfattelse, at man burde kaste molotovcocktails mod den amerikanske ambassade i anledning af USA’s Mellemamerika-politik”. Søren Søndergaard, som har afvist anklagen, frygter, at PET netop har gemt/gemmer de historiske oplysninger for at kunne skade politiske modstander. Oplysningerne om ham selv er en del af de i alt 270 dokumenter, som PET har valgt at afklassificere og give forskere og journalister adgang til. - Det bestyrker mistanken om, at vi har et politisk politi, som indsamler oplysninger om politiske modstandere. Ikke for at forhindre kriminalitet. Ikke for at få nogen dømt. Men for på et eller andet tidspunkt at kunne miskreditere disse modstandere. Hvilken “historisk interesse” skulle PET ellers have i at ligge inde med ubekræftede oplysninger om mig, som er et kvart århundrede gamle? De oplysninger kan kun have én værdi - nemlig at sværte mig til, siger EU-parlamentarikeren fra Folkebevægelsen mod EU. SF’s retspolitiske ordfører, Anne Baastrup, der er tidligere mangeårigt medlem af Folketingets kontroludvalg med efterretningstjenesterne, er tilfreds med, at justitsministeren vil stramme kontrollen med PET’s registreringer. - Det virker jo helt håbløst, at vi har et Wamberg-udvalg, som sidder og holder øje med registreringerne, og så kan de bare ryge over i det andet arkiv. Så hører alt jo fuldstændig op, siger Anne Baastrup. Enhedslistens retspolitiske ordfører, Line Barfod, kalder det for “et lillebitte fremskridt”. Uholdbar hemmeligholdelse - Sagen viser, at man ikke har taget retssikkerheden i forhold til efterretningstjenestens registreringer særlig alvorlig. Det er selvfølgelig uholdbart, når PET ligger inde med personfølsomme oplysninger, som det udvalg, der ellers skulle føre en minimal kontrol med tjenesten, ikke kender til, siger den retspolitiske ordfører. Ifølge PET fortalte Søren Søndergaard på et møde, hvordan han “personligt havde eksperimenteret med molotovcocktails, og at han fandt den type, der var forsynet med korkprop og stjernekastere, mest effektiv...” - forlød det fra en af tjenestens kilder i SAP, sandsynligvis agenten Anders Nørgaard. Anders Nørgaard begik i 2000 selvmord. Forinden var han i 1998 stået frem og havde fortalt om sin fortid som agent for PET. Anders Nørgaards udtalelser medførte en lavine af afsløringer om PET’s registreringer, som samme år førte til nedsættelsen af den undersøgelseskommission, der skal undersøge, om PET fortsatte med at registrere folk alene på grund af deres politiske tilhørsforhold, selv om Folketinget i 1968 forbød det. /ritzau/