PET-chef: Retsstaten svigter

Det går tilbage for retsstaten, mener Hans Jørgen Bonnichsen. Det er ynkeligt, at en kjolehandler fra Maribo fik indefrosset sine penge. Læs den tidligere PET-chefs kritik.

Han var der selv, da det efter års arbejde lykkedes at få løsladt den danske guantanamo-fange. Selvom manden havde talt varmt om hellig krig, var Hans Jørgen Bonnichsen på retsstatens vegne glad. Men siden er det gået tilbage for retsstaten, mener den tidligere chefkriminalinspektør i PET med henvisning til sagen om den unge kjolehandler fra Maribo. Ynkeligt Hun fik i februar i år indefrosset sine penge af CIA, da hun via internettet forsøgte at købe fem gallakjoler på en lille fabrik i Pakistan. Men her var der ingen politisk hjælp at hente for den fortvivlede kvinde, der nu er blevet bange for at være havnet på en terrorliste. - Jeg ville være dybt ulykkelig, og jeg ville føle mig svigtet af et samfund, der har brugt millioner i retsstatens navn på guantanamofangen. Det var en mand, der ville i hellig krig, men ham fik vi fri, og så efterlader vi hende - en rollemodel - i kviksand med hovedet nedad, siger Hans Jørgen Bonnichsen. - Det er et eksempel på hvor galt tingene kan udvikle sig. Det er bemærkelsesværdigt, at vores politikere ikke forholder sig til det her, så hun kan rense sig selv. Det er ynkeligt, siger Hans Jørgen Bonnichsen. Venstres retsordfører Kim Andersen afviser kritikken. Læs mere i Nordjyske Stiftstidende søndag