Arentsminde

Petan- que i Biersted

Leo Larsen, Poul Eriksen og Alice Larsen. 
Foto: Anne-Mitha Selvejer Sørensen

Leo Larsen, Poul Eriksen og Alice Larsen. Foto: Anne-Mitha Selvejer Sørensen

Onsdag eftermiddag var der sæsonopstart i Biersted Petanque og Motionsforening. I strålende solskin var mange spillere mødt frem til årets første træningssamling. Foreningens baner ligger bag Bierstedhallen, og der trænes onsdag eftermiddag og mandag aften sommeren igennem. Foreningens kasserer Sonja Vestergaard fortæller, at der er plads til flere spillere og kontingentet er kun 100 kr. årligt. Det sociale samvær vægtes højt, så i løbet af sommeren arrangeres en tur til en fiskepark. I lighed med sidste år er Biersted Petanque også med i DGI turneringen kaldet Limfjordsturneringen. Biersted er kommet i pulje med Arentsminde, Tranum og Vedsted, der spilles både ude og hjemme. Første kamp er den 30. april mod Arentsminde på udebane.