Hjørring

Petanquesæsonen er startet

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Når alle deltagerne har kastet deres kugler, skal det afgøres, hvem der er kommet tættes på grisen.Foto: Niels Helver

- Efter en lang vinter er det dejligt igen at komme ud og spille petanque og være sammen med kammeraterne om dette dejlige spil, sagde Sigvald Muhlig, da Astrup Idrætsforening tog hul på sommersæsonen.

Til denn første træningsdag deltog fem, der længtes efter at komme i gang igen.

- Vi er omkring 12 i Astrup, der spiller petanque. Når det bliver lidt varmere og lidt mindre blæsende, så kommer der mange flere til vores træningsdage. Petanque er et sjovt spil, men det er også fysisk og mentalt krævende. Vi deltager gerne i turneringer som Nordjysk Mesterskab og Limfjordsturneringen under DGI, og vi spiller også sammen med andre klubber, fortalte Sigvald Muhlig og Jørgen Thomsen.

Petanque er oprindeligt et fransk spil, hvor der på en grusbane kastes en lille bold, kaldet grisen, ud i en afstand på 6 – 10 meter. Det gælder herefter om at kaste kugler ud, så man kommer så nær grisen som muligt. Spillet er ikke længere et fransk foreteelse, men er blevet en verdensomspændende sport for folk i alle aldre.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.