Brønderslev

Petanquespillere stiler mod Tivoli

BRØNDERSLEV:En snes deltagere deltog i petanque-turneringen, som Ældre Sagen i Brønderslev afviklede på Brønderslev Familie og Firma Idræts Centers baner i Molsgade i Brønderslev. To hold går videre til kredsfinalen, nemlig Grethe og Villy Grevsen, samt Ejvind Kristiansen og Sven Jepsen, der vandt henholdsvis første- og andenpladsen ved den lokale konkurrence. Turneringsleder Erik Damgaard-Iversen fortæller, at de to hold går videre til kredsfinalen, der spilles 3., 4. eller 5. august. Sted og dato er endnu ikke fastlagt. Men det står fast, at de to vindende hold fra kredsfinalen går videre til landsfinalen, der spilles på Plænen i Tivoli i København 24. august.