Balling indleder EM på tribunen

Nikolaj Jacobsen har sorteret TTH Holstebro-spilleren fra til den første EM-kamp mod Ungarn.

Ritzau
Arkivfoto: Lars Poulsen/Ritzau Scanpix
Håndbold 12. januar 2018 16:31 - Opdateret 12. januar 2018 19:16

HÅNDBOLD: Landstræner Nikolaj Jacobsen har at besluttet at sende højrebacken Peter Balling ud af truppen til EM-premieren mod Ungarn lørdag aften.

Det oplyser Jacobsen på et pressemøde i Kroatien.

Landstræneren var valgt at tage 17 spillere med til slutrunden, hvilket betyder at han skal fravælge en spiller før hver kamp. Og i første omgang er sorteper altså gået til venstrehåndsskytten fra TTH Holstebro.

- Skadessituationen ser fin ud. Alle 17 spillere er klar til kampen. Vi har valgt, at det er Peter Balling, der skal sidde over, siger Nikolaj Jacobsen.

Ud over Balling rummer det danske hold yderligere én udlært højreback i form af GOG-talentet Niclas Kirkeløkke.

Beslutningen om at sende Balling på tribunen betyder også, at den sidste rest af tvivl om Mikkel Hansens deltagelse kan ryddes af vejen.

Stjernespilleren fra Paris døjer med et overbelastet knæ, men er altså blevet frisk til den vigtige åbningskamp.

Kampen mod Ungarn begynder klokken 20.30 lørdag aften.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...