Peter Gade klar til at forsvare titel

Badmintonspilleren Peter Gade er klar til finalen i Super Serie-turneringen Korean Open efter sejr i tre sæt over kineser. Topseedet kineser venter i finalen.

Peter Gade fik ram på hollandske Dicky Palyama i første runde af All England 2010.
Foto: Scanpix

Peter Gade fik ram på hollandske Dicky Palyama i første runde af All England 2010. Foto: Scanpix

Badmintonspilleren Peter Gade er klar til finalen i Super Serie-turneringen Korean Open. Den 33-årige dansker mødte op til turneringen svækket af sygdom, men det var ikke til at se i semifinalen, hvor Gade vandt i tre sæt over Chen Long fra Kina. Kampen varede lige over en time, og det var meget tæt i tredje og afgørende sæt, hvor de to spillere fulgtes ad indtil 17-17, før Peter Gade trak fra og vandt kampen mod 21-13, 10-21 og 21-17. I finalen skal Peter Gade møde topseede Lee Chong Wei fra Malaysia, og Peter Gade kan med en sejr vinde for andet år i træk i Korean Open. Lee Chong Wei har dog været fuldstændig suverænt indtil videre i turneringen og er favorit til at finde finalen. Men han er ikke umulig at slå. Det beviste Gades landsmand Jan Ø. Jørgensen for to måneder siden, hvor han slog Lee Chong Wei i semifinalen i Hongkong Open. /ritzau/

Forsiden


Breaking
Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem
Luk