Peter Jackson afslører anden film i Hobbitten-trilogi

Traileren til den nyeste Tolkien-film er på gaden. Eventyret med Legolas og Gandalf får premiere til jul.

Peter Jackson afslører anden film i Hobbitten-trilogi

Nu kan utålmodige Tolkien-fans få et lille indblik i den kommende fantasy-film om "Hobbitten".

Traileren til den anden eventyrfilm i rækken om orker, dværge og troldmænd er netop blevet offentliggjort. På engelsk bærer den titlen "The Hobbit: The Desolation of Smaug".

Den første Hobbitten-film ramte biograferne i december sidste år, og efterfølgeren får igen premiere til jul. Den tredje og sidste produktion får premiere i december 2014.

Det er succesinstruktøren Peter Jackson, som også instruerede de tre "Ringenes Herre"-film, der filmatiserer "Hobbitten"; J.R.R. Tolkiens bog fra 1937.

I "The Hobbit: The Desolation of Smaug" får Ringenes Herre-publikummet igen lov til at møde den gråskæggede troldmand Gandalf, der spilles af Ian McKellen, samt den bueskydende Orlando Bloom i rollen som elveren Legolas.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst