Peter kom forbi

Journalist og forfatter Peter Olesen uddeler karakterer til Nibes bygningskultur - han hader eternittag, overdimensionerede kviste, store butiksskilte på facaden, postmodernisme...

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

- At døm­me ef­ter ek­sem­pler­ne i den vig­ti­ge, be­va­ren­de lo­kal­plan, troe­de jeg nok, at det stod lidt bed­re til med byg­nings­kul­tu­ren i Nibe. Køb­sta­den med de gam­le ga­der og stræ­der rum­mer dog et stort po­ten­tia­le for nye til­tag.

NIBE:Menighedsrådet skynder sig, at male døren til Nibe kirke rød, Tøjhuset har hevet det gamle stofudhæng, baldakinen ned, for han er lige på trapperne... Nibe manglede i samlingen, men nu har Peter Olesen ageret smagsdommer i alle landets 144 købstæder. Medlemmer af Nibe Handelsforening lyttede i aftes intenst til guruen ud i arkitektur og byplanlægning, og forinden granskede han nøje Nibes huse, gader og stræder især i den gamle bydel. - Altså se lige der. Eternit passer slet ikke på taget. Det skal være tegl. - Kvisten deroppe er bare alt for stor, og den der er alt for flad. - Men se op. Husk nu, at se op. Kvisten deroppe er bare så flot med fine udskæringer. - Nå. Er det også ham Niels Færch, der har købt bageriet, og sat det der i stand. Skal der være lejligheder i Hotel Nibe? - nå så, det skal der, jamen beboerne flytter da ind i en flot bygning. Færch må have mange penge, gid det var mig. - Altså. Hvorfor dog hænge så store skilte op med navnet på butikken. De ødelægger husene. Og det der træværk foroven (på bl.a boghandleren red.), hvor er det altså bare synd. Det skal væk. - Se kæmpeskiltet MØNTVASKERIET her i Grønnegade på så pænt et gammelt hus. Altså, altså. - Se, hvad Clinique Libra og Short Cut Klippekunst har gjort som alternativ. Nydelige små skilte med guldbogstaver på vinduerne. - Guldbageren. Nej, de skilte er altså ikke kønne. Jens Olesen passerer den forlængst nedlagte og sidste slagterbutik i byen, hvor slagter Jens Veggerbys facade ”Hestekød til salg” og forretningsvinduet med ingenting bagved fortsat springer i øjnene. - Det er altså pudsigt. Slagtere og den slags beklædte som her facaden med kakler. Kaklerne skulle udstråle hygiejne, men de glemte bare lige, at mænd ynder, at lade deres vand op ad sådan nogle vægge. - Jo. Gamle butiksfacader, der har betyder meget for lokalhistorien skal ikke nødvendigvis fjernes, selv om de egentlig skæmmer helheden. - Hvor søren er alle de oprindelige skorstene blevet af. Tinghuset (fra 1872 red.) her på Torvet er en arkitektonisk perle, men hvor er den gamle skorsten. Dem deroppe på den anden side af vejen er sat på senere, og sidder helt forkert. Det er heller ikke kønt. - Se den ”citron-halvmåne” øverst i hoveddøren. Sådan nogle er til salg i Silvan, lidet smukke, men vinduerne med trælister er ok. - Genåbne den gamle bæk Tyvedalen. Der er masser af lignende projekter rundt omkring i landet. - Nå. Synlige paraboler er blevet forbudt. Det er positivt, men sjældent i danske byer. - Blomsterbutikken Viloas kæmperuder og annekset. Lidet smuk bygning, og så lige ved siden af den kønne kirke. Peter Olesen advarer mod skruppelløse, ”kapitalstærke, der opkøber alt uden sans for andet end, at tjene penge”. Den rejsende ud i arkitektur sætter væggene på det tidligere hovedkvarter for Nibe Avis under lup. Købt og renoveret af storinvestor Niels Færch som adskillige andre bygninger i købstaden de senere år. - Det er ikke kampesten. Det skal nok ligne, men det er cement. - Renoveringen er dog smukt udført, og se de smukke, øverste etager. Hvis det er en typisk standard for renovering, er der ikke noget, at frygte. Byfogedens Gaard får til gengæld ublide ord med på vejen. - Byggeriet er for postmodernistisk efter min smag med de der søjler ved indgangen. Det er ligesom for ens og langstrakt i bybilledet, men de to kviste deroppe er til gengæld flotte. Den gamle apotekerbygning i Mellemgade hører ubetinget til Peter Olesens favoritter. En større renovering er undervejs. - Den er bare så smuk og gennemført. Og borgmesterfruen må være travlt beskæftiget med, at holde den store have og gården bagved så flot. Hende vil jeg gerne møde en dag - jeg er jo lige ved at skrive en havebog. Inden Peter Olesen fortsætter ned ad Skomagergade i selskab med stifinder Jette Grønhøj fra Infocenter Nibe stiller han denne diagnose. - Købstaden Nibe er smuk med de mange charmerende, gamle stræder. Gademiljøet er dog ikke på højde med topscorere som Dragør og Svanneke, ej heller med bymidten i Aars, Løgstør eller Sæby, men potentialet er enormt. - Og så er det betryggende, at der nu eksisterer en bevarende lokalplan.