Løgstør

Peter Plys i Løgstør Bio Får lov at lave tagetage

} BIONYT: Fredag, lørdag og søndag spiller Løgstør Bio tegnefilmen Peter Plys og Haffer-laffen. En mystisk rumlen, der kun kan stamme fra den frygtede Hafferlaf, breder sig gennem Hundredemeterskoven. Der er kun en ting at gøre og det er at fange Hafferlaffen. Og det er så hvad Peter Plys og hans venner forsøger. Kængubarnet vil også meget gerne være med, men de andre mener ikke, at han er gammel nok. Han starter derfor sin egen eftersøgning og med langt mere held end sine venner. Men da han møder en lille, legesyg Hafferlaf, viser det sig, er den slet ikke er, som han er blevet fortalt. Og Hafferlaffen er lige så bange for Kængubarnets venner, som de er for den. Der går ikke lang tid, før de to er de bedste venner og sammen forsøger de nu at forklare deres respektive familier, at de ikke har noget at frygte. } BYGGER OVENPÅ: Ejerne af Alléen 12 i Løgstør har af Løgstør Kommunes tekniske udvalg fået lov at bygge en ekstra etage ovenpå . Ved samme lejlighed sættes der en kvist samt en altan på både nord- og sydsiden af bygningen. Udvalgets ja er kommet på trods af, at både ejerne af Alléen 7, 10 og 14 samt ejerne og beboerne i Bredgade 26 og 28 A har protesteret. Ved udvidelsen overskrides bebyggelsesprocenten, men det er embedsmændenes opfattelse, at det ansøgte ikke skiller sig ud fra, hvad der under normale omstændigheder må accepteres - ud over overskridelsen af bebyggelsesprocenten. Og samme opfattelse har medlemmerne af teknisk udvalg altså. BRAND: Der skete kun begrænset skade, da der natten til i går opstod brand i et hus på Padkærvej i Overlade. Branden opstod ved skorsten til brændeovn. FÆRDSELSUHELD: Det gik ud over et stenbed ud for Bredgade 112 i Løgstør, da en bilist natten til i går kørte op over fortovet. Vedkommende påkørte desuden et telefonskab.