Peter Sagan stærkest i ultratæt spurtopgør

Gent-Wevelgem-vinderen Peter Sagan tog en ny sejr på første etape af Tre dage ved Panne.

Peter Sagan stærkest i ultratæt spurtopgør

Cykelrytteren Peter Sagan har i den grad ramt formen her i marts, hvor han næsten vinder alt, hvad han stiller op i.

Slovakken vandt søndagens Gent-Wevelgem, og han kom også først over stregen i onsdagens første etape af cykelløbet Tre dage ved Panne.

Denne gang var Cannondale-rytterens margin ned til nummer to dog knap så suveræn som i søndags.

Sagan duellerede med franske Arnaud Démare fra FDJ i en spurtduel, hvor få centimeter blev afgørende.

Démare følte sig dog klemt inde undervejs i spurten og brokkede sig undervejs, men fik alligevel kæmpet sig tilbage og kæmpede altså med om sejren til det sidste.

Det var Peter Sagens syvende sejr i denne sæson indtil videre. Derudover er han blevet nummer to i løb som Milano-San Remo, E3 Prijs Vlaanderen-Harelbeke og Strade Bianche.

Dermed er han også den mest vindende rytter indtil videre i år, hvor Mark Cavendish fra Omega Pharma-Lotto seks gange er kommet først over stregen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst