Peter Schrøder

@$:Født: 13. juni 1946 Gift med skuespiller Susanne Heinrich Første gang på scenen var i 2. g på Vejle Gymnasium, hvor han parodierede en geografilærer. I 3. g. iscenesatte han en revy og efter studentereksamen medvirkede han i en revy på Give Hotel. Med i studenter-revyen på Århus Universitet. Læste et år hos Etna Brodthagen fra Århus Teater. Kom derefter ind på Statens Elevskole i første forsøg, hvor han gik fra 1970-1973. Han fik sit gennembrud i sin første rolle i "Niels Klim" på Gladsaxe Teater. Mødte sin kone skuespilleren Susanne Heinrich på Det Kgl. Teater. Siden 1982 har han været freelance og medvirket i alvorlige stykker, revyer, film og tv - samt instrueret selv. Hans film tæller "Det forsømte forår", "Kun en pige" og senest komedien "Lotto", som får premiere til juni.