Lokalpolitik

Peter Skram lægger op til samarbejde

AALBORG:Lokallisterne vil samarbejde for at blive repræsenterede i det nye byråd i Aalborg. Og Peter Skram, der er kendt som blandt andet tv-bingovært og formand for Aalborg KFUM Håndbold, nævnes som et oplagt bud på en frontfigur for en fælles lokalliste. Han synes, det kunne være spændende at samarbejde. - Hvis der er nogen, der tager initiativ til sådant et møde, er jeg der på en studs. Det kunne være interessant at lave noget sammen med de andre, siger Peter Skram, der ikke vil afvise, at han selv vil forsøge at få et møde i stand med lokallister de tre andre kommuner. Foreløbig er Peter Skram gået i tænkeboks. Når han ikke har besluttet sig helt endnu, skyldes det, at han i forvejen har en travl hverdag. Men hans udmeldinger tyder på, at vælgerne kan sætte kryds ud for hans navn 15. november. Ved det seneste kommunalvalg i 2001 fik Peter Skram 1629 personlige stemmer. Dermed blev han kun overgået af seks kandidater, og det var stemmeslugere som eksempelvis borgmester Henning G. Jensen (S), rådmand Nils Bell (V) og rådmand Henrik Thomsen (SF). Ifølge Peter Skram skylder Aalborglisten næsten de omkring 2200 vælgere, der stemte på listen sidste gang, at give dem mulighed for at stemme på listen igen. - Vi (Aalborglisten, red.) beslutter os om kort tid. Men jeg har personligt stadig lyst til at prøve at præge udviklingen. Der er brug for en lokalliste, der er upolitisk og uafhængig. Folk skal have mulighed for at stemme på nogle kandidater, der ikke er bundet på hænder og fødder af ideologi og traditioner. Det er vigtigere at bruge sin sunde fornuft fra sag til sag. Og jeg tror, at mange vælgere er trætte af de etablerede politiske partier, siger Peter Skram og henviser blandt andet til den seneste tids uro i Venstre. Ifølge Peter Skram skal en lokalliste blandt andet arbejde for at inddrage borgerne mere, end det sker idag. - I mange tilfælde lytter politikerne ikke nok til lokalområderne, før beslutningerne tages. Der skal skabes bedre forbindelse til ældreråd, aktivitetsråd, samråd, idrætsforeninger og så videre. Når man for eksempel etablerer et nyt boligområde, skal man samtidig se på, hvordan kapaciteten er på skolen og i idrætsfaciliteterne, men det sker ikke altid i dag. Det kan man for eksempel se i Hasseris, siger Peter Skram og henviser til, at der er brug for en idrætshal mere.