Biler

Peugeot sætter pris på ny 308’er

308 SW er nu prissat. Med glastag og dieselmotor begynderpriserne for den komfortable familieflytter ved små 300.000 kroner.

308 SW er nu prissat. Med glastag og dieselmotor begynderpriserne for den komfortable familieflytter ved små 300.000 kroner.

Den danske Peugeot-importør er nu klar med priserne på stationcar-versionen af den ny 308, SW-modellen. Billigste udgave koster 223.570 kroner. Den har en 1,4 liters benzinmotor med 95 heste og Comfort-udstyr, der omfatter bl.a. ESP og splitbagsæde men for eksempel ikke aircondition. Man skal dog være opmærksom på, at SW-betegnelsen dækker alle stationcar-modellerne. Det vil sige, at indstigningsmodellen er en traditionel stationcar med ståltag, mens man skal op i Premium-udstyrs-niveauet for at få det store glastag, som i den gamle 307-model, knyttede sig til SW-betegnelsen. Her starter priserne ved 298.570 kroner for en 1,6 liters HDi på 109 heste eller en 1,6 liters benziner på 150 heste - det er cirka hvad konkurrenten Citroen C4 Grand Picasso koster - mens en 2,0 Hdi med 136 heste begynder ved 332.570 kroner. Alle tre har PSA-koncernens nye seks trins gearkasse, og premium-udstyret omfatter blandt individuelle bagsæder, klapborde, dæmpende forrude m.v.