EMNER

PGU-seniorer til Børglum

PANDRUP:17 medlemmer af PGU Senior tager torsdag til Børglum Kloster for at se Svend, Knud og Valdemar, fortæller formanden Karen Kjædegaard. Hun har også det næste arrangement på plads. Det foregår 6. september, når seniorerne får besøg af overlæge Ole Helmig, far til sangeren Thomas Helmig. Han vil tale om humor og muntre hændelser, han har været ude for i sin praksis. Det foregår i Ungdomsborgen i Pandrup og da vil seniorudvalget også orientere om den kommende sæson, der byder på svømning, stavgang, morgengymnastik og meget andet.