Frederikshavn

PH lamper var stjålet

30 dages betinger med et års prøvetid

FREDERIKSHAVN:-Du er da vist blevet tørret, for jeg har ingen lamper. Det var meldingen fra direktøren på chokoladefabrikken i Frederikshavn, da en mand fra Hadsten ringede for at forhøre sig om hvorfor registreringsnummeret var filet af de to PH-lamper han havde købt af en 24-årig frederikshavner.Den 24-årige havde skrevet nummeret på chokoladefabrikken på den kvittering han gav køberen, og hanblev i går dømt skyldig i at have erhvervet og videresolgt fire udendørs PH lamper, der højst sandsynlig var stjålet. De to af lamperne havde den 24-årige købt i Sønderjylland for 8000 kroner. Lamper der normalt koster omkring 10.000 kroner stykket. Han ville dog ikke oplyse, hvem han havde købt dem af. Sightseeing De to af lamperne havde den 24-årige altså solgt til manden fra Hadsten. De to andre lamper fandt politiet, da den 24-årige i oktober 2006 blev stoppet ved Vejlefjord iført pandelampe og med to andre PH-lamper bag i bilen. Den 24-årige påstod, at han havde stoppet for se på den smukke fjord, hvor han aldrig havde været før. Den forklaring købte domsmændene ved retten i Frederikshavn dog ikke i går. Den 24-årige, der tidligere var dømt for hæleri, fik 30 dages betinget fængsel med et års prøvetid.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst