Pharphar med 650 børnebørn ...
Stor koncert på Halvorsminde Efterskole i Hjørring torsdag aften
Opdateret kl. 16:38
HJØRRING: Under overskriften Urban Tribes arrangerede Halvorsminde Efterskole i Hjørring torsdag aften koncert med tre optrædende: Shaka Loveless, Wafande og Pharfar.
Eleverne havde i vid udstrækning selv været med til at få stablet koncerten på benene, og den optrædende trio var lidt af et trækplaster.
650 koncert-gæster - det maksimale antal, hvis brandmyndighederne ikke skulle skrue bissen på - havde et par fornøjelige timer på efterskolen.
Eleverne, de ansatte og deres familier samt inviterede gæster fra Dronninglund Efterskole havde sat sig på 300 billetter, mens de resterende 350 billetter blev afsat efter først til mølle-princippet.
- Skolen har været i Hjørring i 110 år, men 90 procent af dem, der bor i Hjørring, kender den ikke. Skolen skal ikke være et hemmeligt sted, og det er blandt andet derfor, vi lavede koncerten. Den gav et lille underskud, men vi ser det som en investering, siger Jens Beermann, forstander på Halvorsminde Efterskole.
Han regner med, at efterskolen vil står for tre-fire koncert-arrangementer årligt fremover.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.