Philip Nielsen testet positiv

Den tidligere Team Concordia-rytter Philip Nielsen blev testet positiv for Clenbuterol allerede i april sidst år.

Philip Nielsen vender tilbage til Team Concordia Forsikring Himmerland.
Foto: Ejgil Sørensen

Philip Nielsen vender tilbage til Team Concordia Forsikring Himmerland. Foto: Ejgil Sørensen

Den tidligere Concordia-rytter blev testet positiv for clenbuterol - samme stof som Alberto Contador er anklaget for at have indtaget - allerede under Mexico Rundt i april sidste år, men testresultatet kommer først frem nu. - Det er med stor forundring, at dopingtesten først nu er kommet til vores kundskab, siger direktør Karl William Carlsen Først i søndags blev ledelsen af Team Concordia via et rygte i den danske cykelsportsverden bekendt med sagen. Bad om B-prøven På baggrund af dette rygte tog ledelsen på holdet straks kontakt til Philip Nielsen, der kunne bekræfte rygtet om den positive test. Philip Nielsen oplyste ledelsen om, at han har haft kendskab til udfaldet af testen siden 28. sept. 2010. Herefter bad Philip Nielsen om at få åbnet B-prøven, hvorfra der først kom svar den 13. januar i år. Også DCU bekræfter at kende til sagen og har overladt den til videre behandling hos DIF. Ikke indtaget bevidst På et møde mandag aften, har Philip Nielsen forklaret holdledelsen, at han ikke ved i hvilken forbindelse, han har optaget det forbudte stof. - Jeg kan med sikkerhed sige, at jeg ikke har indtaget stoffet bevidst. Jeg har fuldt ud været bekendt med holdets værdisæt og filosofi - hvor holdet altid har slået på at alle former for doping er snyd og ikke under nogen form acceptabelt. Dette værdisæt bakker jeg naturligvis op om, siger Philip Nielsen. - Jeg vil ikke komme med mærkelige udtalelser og teorier om, hvordan jeg skulle have indtaget stoffet, da jeg ikke aner det, siger han Sagen undrer ledelsen hos Team Concordia - især fordi den først kommer frem nu. Underlig fremgangsmåde - Vi finder det mærkværdigt, at vi via et løst rygte skal få kendskab til sagen og vi efterfølgende skal opsøge faktuel viden, udtaler direktør Karl William Carlsen. Den italienske rytter Alessandro Colo blev i samme løb som Philip Nielsen testet positiv for samme stof, Clenbuterol, og i maj blev han idømt et års karantæne. Hovedsponsoren Concordia fortæller, at man fortsat har tillid til holdet og ledelsen.