Pianist bliver professor

UDNÆVNT:Pianisten og komponisten Carsten Dahl er blevet ansat som professor i rytmisk samtidsmusik på Rytmisk Musikkonservatorium og tiltræder 1. februar 2012 og ansættelsen løber til udgangen af 2016. Carsten Dahl er kendt som en stor musiker og en markant kunstnerisk personlighed. Han har siden 2004 været kunstnerisk konsulent for Ensemble MidtVest, og sammen har de spillet koncerter i Danmark og i udlandet. I de seneste år har der været særligt fokus på hans talent for udøvelse og komponering af improvisationsmusik. Carsten Dahl skal i samarbejde med konservatoriets øvrige lærere videreudvikle det udøvende og skabende område indenfor den rytmiske samtidsmusik.