Picassos kæmpemaleri fik hård konkurrence

Dansk, matematik og naturvidenskab erstattet af den spanske borgerkrig, tapas og kastagnetter

Asbjørn Hansen
Der var travl­hed til det sid­ste. Ikke mindst for­di det er sin sag at hæn­ge en kopi af Pablo Pi­cas­sos be­røm­te Guer­ni­ca-bil­lede op.foto: martin dam­gård
Naturvidenskab 8. december 2007 05:00

HADSUND: På det spanske museum Museo Reina Sofia i Madrid hænger det gigantiske maleri Guernica af Pablo Picasso. Maleriet måler 776 gange 349 cm, men giganten har nu fået behørig konkurrence på Hadsund Skole. Her har 7. og 8. årgang fra onsdag til fredag haft temauge om Spanien, og et af resultaterne er altså en kopi af det verdensberømte billede. Det blev hængt op, da de omkring 150 elever og 12 lærere i går sluttede arbejdet af med at byde forældrene inden for. De og skolens øvrige elever kunne i øvrigt se et powerpointshow lavet af en gruppe, der har beskæftiget sig med turisme. I skolens køkken har en anden gruppe lavet typiske spanske tapas om formiddagen og Picasso-inspirerede malerier om eftermiddagen. Sidstnævnte ved hjælp af den såkaldte sampling-teknik. Blandt de øvrige produkter er flag fra hver af de spanske regioner, et topografisk kort over landet på den iberiske halvø, klædedragter, musikinstrumenter og meget mere. Desuden har en gruppe fået spansk undervisning af en af skolens nye lærere, Birgitte Bugge Nysum. Det er ellers ikke valgfag på skolen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...