Nørresundby

Pigalle blev Årets Rose

Rosenparken i Aalestrup har netop sluttet sin 35. sæson. Bestyrelsen kunne med tilfredshed notere en lille fremgang i antallet af besøgende. I alt 6500 gæster har købt billet til Rosenparken i løbet af juni, juli, august og september, og det er omkring 300 flere end i år 2001. En populær aktivitet i løbet af sæsonen er kåringen af årets rose. Alle gæster har mulighed for at stemme på deres yndlingsrose og derved deltage i lodtrækningen om gavekort til køb af roser. Årets Rose i 2002 blev Pigalle, mens sidste års vinder, Barkarole, kom på en andenplads og Alexandra blev nummer tre. De heldige vindere af gavekort til køb af roser er: Dorthe Jensen, Vestergade 61, Nørresundby, Gunhild Stausholm-Møller, Spurvej 1, Løgstør og Kirsten Graversgaard, Gl. Viborgvej 69 i Suldrup.