Pige anmelder voldtægt ved byfest i Nordjylland

En 16-årig pige har anmeldt, at hun natten til søndag blev voldtaget til en byfest i Biersted.

Pige anmelder voldtægt ved byfest i Nordjylland

En 16-årig pige anmeldte natten til søndag, at hun var blevet voldtaget til en byfest i Biersted mellem Aalborg og Aabybro.

- Vi får anmeldelsen klokken 02.02, fortæller vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Bent Højgaard.

- Voldtægten skulle være sket i buskads, og vi har natten igennem undersøgt stedet, fortsætter han.

Pigen kom vaklende ud fra buskadset og fortalte en veninde, at hun var blevet voldtaget.

Hun har været til undersøgelse i forbindelse med efterforskningen.

En mand har været anholdt i sagen, men han er blevet løsladt efter afhøring. Han afviser påstanden om voldtægt.

Nu fortsætter efterforskningen, lyder det fra Nordjyllands Politi søndag eftermiddag.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.