Trafikulykker

Pige kørt ned under biljagt

KØBENHAVN:En lille pige slap med overfladiske skrammer, da hun tirsdag blev ramt af en bil under en hidsig biljagt på Nørrebro i København. Vidner fortalte, at en bil jagtede en anden på Nørrebrogade - bilfrit område. Ud for nummer 201 blev pigen kørt ned, men hun slap heldigt og er udskrevet fra hospitalet, oplyser Københavns Politis centrale vagtleder, Michael Paulsen. Vidner fortalte tilmed om skud i forbindelse med biljagten. Men politiet tjekkede hospitalerne og har ikke hørt om skudofre. En Opel Vectra blev senere fundet efterladt med en knust bagrude på Hothers Plads i nærheden. Der var ingen anholdte efter biljagten./ritzau/