Piger blev krænket af ung mand

Flere piger i Herning skal være opsøgt af 22-årig mand, mener politiet. Nu har dommer fængslet ham.

Piger blev krænket af ung mand

Efter flere episoder med krænkende opførsel over for mindreårige piger i Herning er en yngre mand lørdag blevet varetægtsfængslet.

Den 22-årige mand anbringes dog ikke i et arresthus.

I stedet har dommeren bestemt, at han skal tilbringe de næste fire uger på en lukket psykiatrisk afdeling, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.

- Han sigtes for blufærdighedskrænkelse, oplyser vagtchef Kjeld Nedergaard.

Manden mistænkes for at have krænket piger både i Ikast og Herning.

Nogle gange er han taget hen på skoler for at komme i kontakt med pigerne.

Her skal han have udgivet sig for at være læge eller lægestuderende.

Også via Facebook har den 22-årige angiveligt forsøgt at se pigerne uden tøj på, skriver aoh.dk.

/ritzau/