Fødevarer

Piger i stødet, mens mændene laver mad

FREDERIKSHAVN: I Miljøcentret i Frederikshavn byttes der lidt rundt på rollerne på aftenmødet tirsdag, 29. oktober. Pigerne arbejder med skruetrækker, og mændene tager kokkehuerne på. Samme arrangement foregår iøvrigt dagen efter i ENV-Huset i Hjørring. ENV's el-konsulenter hjælper med at skifte sikringer, lave forlængerledninger og hænge en lampe op, står mændene står i køkkenet sammen med husholdningskonsulenterne og fremstiller en lækker middag. Både i "el-værkstedet" og køkkenet vil der blive givet gode råd med hensyn til de energibesparelser, man kan opnå ved blot at ændre lidt på de daglige vaner. Der vil bl.a. blive sat fokus på stand by-forbrug, mulig besparelse ved udskiftning til A-pærer og i køkkenet bliver alle retter fremstillet på den mest energirigtige måde. Arrangementet varer ca. 3 timer i alt og afsluttes med fælles middag. Af hensyn til planlægningen er tilmelding nødvendig senest fredag i denne uge - i Frederikshavn på telefon 96225438 eller på ENVs hjemmeside www.env.dk under arrangementer.