Trafikulykker

Piger på knallert kørte galt

To 14-årige fra Hjallerup måtte omkring sygehuset til tjek for skader

De to piger kørte ulovligt på en knallert ind i en holdende bil på Vestegade i Hjallerup. Foto: Jan Pedersen

De to piger kørte ulovligt på en knallert ind i en holdende bil på Vestegade i Hjallerup. Foto: Jan Pedersen

HJAllERUP: To 14-årige piger fra Hjallerup kom galt af sted, da de på samme knallert kørte ad Vestergade i Hjallerup.

- De kørte op bag i en holdende bil, og det betød, at de begge måtte en tur omkring skadestuen til et tjek for diverse skader. Den ene af pigerne fik skader på sine ben, fportæller vagtchef Aage Pedersen, Nordjyllands Politi.

Anmeldelsen om ulykken kom klokken 12.55, og den lød i første omgang på et alvorligt uheld. Det viste sig heldigvis ikke at være så alvorligt, men pigerne får udover knubsene bøder for at køre ulovligt på knallerten.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.