Piger på spil

Hylden er ikke fyldt med dukker - men med spilæsker. Det gammeldags dukkehus er skiftet ud med en ”levende” model på pc-skærmen. Og hamsterburet er afløst af virtuelle kæledyr, der holder til i små lyserøde lommespil - eller på mobiltelefonen.

Søren Bang Hansen
Spillene i Sims-serien er gået rent ind hos mange piger.
Musik 6. marts 2007 21:16

Tendensen er langt fra ny - selv om det i årevis har været en sejlivet myte, at computerspil mest er for teenage-knægte. Faktisk viser de seneste tal fra spilfirmaernes amerikanske brancheforening (ESA), at piger og kvinder udgør 38 procent af det samlede antal spillere. Fra samme kant forlyder det, at gennemsnitsalderen for en computerspiller er 33 år, så der må sidde en del mødre og bedstemødre derude og muntre sig foran skærmene. Dukkehus og kæledyr Som inden for legetøj, film og alt muligt andet gælder, at kønnene har forskellige præferencer. Det er nok de færreste drenge, der ønsker sig spil med Bratz og Barbie. Og mens fyrene dyrker konkurrenceelementet i spil om krig, sport og biler, foretrækker mange piger de mere stilfærdige og åbne spil, der kræver fantasi og overblik. Det mest populære ”pigespil” (og derfor det mest solgte spil i det hele taget) er The Sims. Sims-serien kan beskrives som et digitalt dukkehus. Man kan bruge timer på at møblere huset, tilse indbyggernes behov - og få deres virtuelle hverdag til at hænge sammen. Grundspillene (Sims og Sims 2) er udvidet med en endeløs række af udvidelsespakker, der tilføjer alt fra ferieophold til kæledyr. Netop kæledyrene går igen i mange ”pigespil”. Det begyndte med de elektroniske tamagotchi-æg, men en flottere og sjovere variant er Nintendogs til DS-lommespillet. Her gælder det om at pleje og træne sin egen hundehvalp. Spillet udnytter DS’ens mikrofon, så man kan kalde hunden til sig med stemmen - og endda klø den bag øret ved at røre direkte på den trykfølsomme skærm. Således udvides de vante rammer for, hvordan man interagerer med spillene. Og netop dette har vist sig også at udvide spillenes målgruppe. Spil uden grænser Til PlayStation 2 kan man eksempelvis købe en dansemåtte, der lægges foran fjernsynet. Det gælder så om at springe rundt og ramme de kulørte felter i takt til musikken. Gerne i selskab med en veninde. Man får også sved på panden i EyeToy-spillene, der anvender et lille kamera, så deltagerne ser sig selv på skærmen - blandet sammen med spilgrafikken. Man styrer ved at svinge arme og ben, hvilket udnyttes i alskens småspil - fra karatekamp til vinduesvask. I SingStar-spillene styrer man med stemmen - ved at skråle med på alle tiders pophits i de medfølgende mikrofoner. Man kan synge duet med vennerne - og hvis man supplerer med EyeToy-kameraet, kan man se sig selv på skærmen i en syret musikvideo. Sociale eventyr Fælles for disse titler er, at de kun er rigtigt sjove, når man spiller sammen med andre. Formålet er ikke bare at score flest point - men at have det sjovt med vennerne. Spillet er blevet en selskabsleg. Det sociale element trækker også mange piger til de internet-baserede rollespil. I efteråret viste en undersøgelse fra Nielsen Entertainment, at hele 64 procent af online-spillerne er kvinder. Det præcise tal kan diskuteres (ifølge ESA er det kun 42pct.), men tendensen burde ikke komme som en stor overraskelse. Populære rollespil som World of Warcraft, og det mere chat-baserede Second Life, er jo sociale eventyr. De kræver samarbejde, fantasi og indlevelse. Og det er jo lige noget for kvinder. Eller hvad? Her skal vi måske vare os for at blive alt for stereotype. Piger i alle aldre spiller computerspil, så meget ligger fast. Men de spiller altså ikke ”pigespil” alle sammen. På sidste års D3-spilmesse i København stod knægtene i kø for at blive ydmyget offentligt af de skarptskydende unge kvinder, der kalder sig ”Les Seules”. Den skandinaviske pigegruppe er eksperter i det klassiske 3D-skydespil Counter-Strike. De optræder over hele verden, deltager i tv-shows og markedsføres i det hele taget som en popgruppe (se selv på: www.playus.tv). Der findes flere af disse pigegrupper - eller ”klaner”, som det kaldes, når man dyrker computerspil på eliteplan. Så selv om man let kan udpege nogle spilgenrer, der erfaringsmæssigt har særligt kvindetække, er spillenes verden langt fra sort-hvid. Eller for den sags skyld lyserødt-lyseblåt. sbh@inet.uni2.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...