Gymnasiale uddannelser

Piger tager førertrøjen på viden

- Hvor er drengene? Det spørger man sig selv på Dronninglund Gymnasium.

Tina Nedergaard: - Nej til færre elever i klasserne på gymnasiet. Privatfoto

Tina Nedergaard: - Nej til færre elever i klasserne på gymnasiet. Privatfoto

Og spørgsmålet er givet videre til undervisningsminister Tina Nedergaard (V), der tirsdag besøgte Dronninglund Gymnasium. Hun vil se på problemet med, at få drenge søger ind på gymnasiet. I Dronninglund er fordelingen på den ny årgang 100 piger og 45 drenge. - Det varer ikke længe inden det er kvinderne, der overtager chefjob, siger Tina Nedergaard. På Dronninglund Gymnasium er der også nedsat et udvalg, der skal kulegrave situationen. På Dronninglund Gymnasium er der 30-31 elever i nogle 1. g. klasser. Elever mener, at det er for mange. Men her fik de ikke medhold. -På universiteterne er der forelæsninger for mange elever, og der er så mulighed for at samles i mindre grupper. Det kan der kun blive råd til ved, at der er mange i klasserne. Protester mod forslag Tina Nedergaard snakkede om klasser på 40-50 elever med flere lærere. Der var protester mod Tina Nedergaards forslag om, at det skal være slut med drukfester."Tina Nedergaard indrømmede, at hun har været lidt for hurtigt ude. På et spørgsmål om, hvor lang en dag gymnasieelever skal have, var svaret fra Tina Nedergaard otte-ni. Tina Nedergaard ser gerne, at der er lektiecafeer på gymnasierne, så eleverne kan få hjælp. I øvrigt mener Tina Nedergaard, at gymnasielærerne skal være mere fleksible. Fra lærere lød det, at fleksibilitet koster penge. Tina Nedergaard: - I fjor fik gymnasielærere 12,5 procent mere i løb, uden at vi il gengæld opnåede større fleksibilitet. Lærer udvandrede Da der var flere spørgsmål omkring gymnasielærernes løn, sagde Tina Nedergaard: - Jeg synes ikke, at vi skal bruge al tid på at snakke læreroverenskomster. Vi er her for at diskutere elevernes situation. Det fik en lærer til at udvandre. Tina Nedergaard sagde bagefter til NORDJYSKE Stiftstidende. - Jeg giver ikke køb på min holdning på det område. Jeg er her ikke for at tilfredsstille gymnasielærere. Hun lagde ikke skjul på, at hendes holdning er, at der skal større fleksibilitet til. - Vi skal have Verdens bedste skolevæsen, og for at få det, skal vi alle ofre os. Vi kan ikke følge med andre lande, der løber forbi os, hvis vi ikke gør noget. - Vi vil ikke gå til dårligere lønninger eller have en lavere levestandard. Og lærerne skal undervise mere. Flere lærere pegede på, at de gerne vil undervise mere, men drukner i administration. Det lovede Tina Nedergaard til gengæld at gøre noget ved.