Piger taget i butikstyveri

Tyverier 11. september 2002 08:00

BROVST: To piger fra Brovst på 15 og 14 år blev mandag eftermiddag taget i butikstyveri i en forretning i Jernbanegade, og det viste sig, de havde flere tyverier på samvittigheden, oplyser Løgstør Politi. Anmeldelsen skete ved 17-tiden og blev foretaget af indehaveren af en forretning, hvor de to piger havde taget for 824 kr. kosmetik. Ved politiets kropsvisitering blev de stjålne varer fundet, og ved nærmere udspørgen tilstod pigerne at have taget varer fra to andre butikker i Jernbanegade tidligere på eftermiddagen. Pigerne forklarede samstemmigt, at den 14-årige stod bag de to andre tyverier, mens den 15-årige tilstod at have taget kosmetikken. Der venter nu hende en bøde for tyverierne, mens politiet kontakter Brovst Kommunes sociale myndigheder i sagen om den 14-årige butikstyv, som er under den kriminelle lavalder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...