Fodbold

Pigeraketten på stadion

Nyt tiltag for at få piger til at spille fodbold

BRØNDERSLEV:"Vi er seje, vi er rå, os kan ingen slå". Der skulle selvfølgelig kampråb til, da Pigeraketten besøgte BI-Centeret i Brønderslev. Godt 100 piger mellem seks og 12 år var mødt op for at komme med på denne rejse ud i rummet. Pigeraketten er et nyt tiltag fra Dansk Boldspil-Union, for at få flere piger til at spille fodbold. Astronaut Karen Kjørvel, der selv er fodboldtræner og aktiv fodboldspiller, er sikker på, at det lykkes. Denne dag med Pigeraketten var det er række andre spændende aktiviteter og ikke så meget fodbold, der var på programmet. I løbet af dagen kom pigerne rundt til alle planeeter i universet, og på hver planet skulle der løses en opgave. Fodbold blev der ikke spillet så meget af. På én planet skulle der dog skydes til måls. Og det første hold, der gik gennem banen, sikrede sig 1015 drengekys. Hvor disse drengekys skulle afregnes, er uvist, for drenge havde ingen adgang. I hvert fald ikke på holdene. Der var en håndfuld drenge, der havde fundet vej til stadion, men de måtte kun se til fra sidelinjen. Pigerne kom hovedsageligt fra skolefritidsordningen Hedegården på Hedegårdsskolen i Brønderslev. KarenKjørvel tror, at flere piger vælger at spille fodbold. - Jeg har spillet fodbold i et år, og det er jeg glad for, fortæller Simone Nørgaard Vangsted. - Jeg går til ridning, og har ikke tid til at spille fodbold også, siger Pernille Villadsen.