Pigerne haler ind på drengene i naturfag

Undersøgelse afslører, at forskellen på drenge og pigers faglige niveau i naturfag er blevet mindre siden 2003

grafik/ritzau

grafik/ritzau

København: Danske skoleelever ligger stabilt over gennemsnittet blandt de 30 OECD-lande, når det gælder de 15-åriges færdigheder i matematik. I læsning er Danmark placeret omkring gennemsnittet, mens kundskaberne i naturfag er markant forbedret i de seneste år, så de 15-16-årige nu ligger lige omkring gennemsnittet - og bedre end Norge og Island. Det er hovedresultaterne i den nye Pisa-undersøgelse, som undervisningsminister Bertel Haarder (V) præsenterede på et pressemøde tirsdag formiddag. Sammenligner man de 30 OECD-lande, er Danmark rykket fra en 26. plads til en 18. plads i naturfag. For læsning er Danmark rykket fra en 16. plads til nummer 15 i 2006, og i matematik er vi nummer 10 i 2006 mod nummer 12 i 2003. De danske piger har tidligere klaret sig væsentligt ringere end drengene i naturfag, men forskellen er blevet mindre siden den seneste Pisa-undersøgelse i 2003, fremgår det af undersøgelsen. I Danmark spiller den sociale baggrund en forholdsvis stor rolle for elevernes faglige niveau i naturfag, og den store forskel mellem danske elever og indvandrere er en medvirkende årsag til dette. Undervisningsminister Bertel Haarder glæder sig over fremgangen, men understreger, at Danmark gerne skulle klare sig endnu bedre i læsning og naturfag. - Det er glædeligt, at vi nu kan se, at satsningen på at øge fagligheden begynder at bære frugt, men der er rum for forbedringer. Pisa måler jo 15-årige elever, derfor kan vi endnu ikke se resultaterne af de sidste års initiativer ¿ bl.a. nye prøvefag, flere timer, test og elevplaner, der skal sikre, at alle elever bliver set og får støtte, siger Bertel Haarder. Henrik Larsen (R), formand for børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), mener, at der stadig er behov for at skærpe elevernes interesser for naturfag. - KL vil arbejde for, at naturfagene i højere grad tænkes sammen og tager udgangspunkt i de unges interesser. Vi ved, at de unge tænder på mad, muskler og motion, og derfor vil det være oplagt at tænke fysik, kemi, geografi, biologi, idræt og hjemkundskab sammen i en ny helhed, så undervisningen kan bygge på de unges engagement, siger Henrik Larsen. Han understreger, at de nye Pisa-resultater under ingen omstændigheder må medføre flere centrale bestemmelser. De gode resultater skal opstå via en tydelig, lokal ledelse, hvor der er fokus på medarbejdernes engagement for at sætte naturfagene i centrum, mener Henrik Larsen. Dansk Industri (DI) hæfter sig ved, at de danske resultater i 2003 lå under gennemsnittet i OECD-landene og dermed ikke var særligt opmuntrende. - Vi er kommet et lille skridt i den rigtige retning, men der er desværre stadig langt til top 10. Samtidig indtager de tosprogede elever en bundplacering i naturfag. Og det er skuffende, at Danmark ikke har rykket på matematik og læsning. De danske resultater afspejler tydeligvis ikke, hvor mange ressourcer vi faktisk bruger på uddannelse, siger forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof fra Dansk Industri. Ifølge DI er der stadig alt for mange lærere, der underviser i naturfag uden at have det nødvendige linjefag eller efteruddannelse. Og det skader de unges faglighed og motivation. - Der er behov for mere individuel undervisning f.eks. ved at indføre undervisningsassistenter efter finsk forbillede. Og vi må frigøre mere af lærernes tid til undervisning gennem mere fleksible arbejdstidsaftaler. Derved sikrer vi bedre kundskaber også i dansk og matematik, siger Charlotte Rønhof. - Det er positivt, at vi bevæger os i den rigtige retning, når det gælder naturfag, regning og matematik, for det er kompetencer, som er centrale for at kunne begå sig i uddannelsessystemet og videre ud på arbejdsmarkedet, siger forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, der repræsenterer 20.000 virksomheder og 100 brancheforeninger. - Vi er dog ikke i mål, før vi får brudt den negative sociale arv, for her ligger en af de allerstørste uddannelsespolitiske udfordringer de kommende år. Regeringen har som målsætning, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, mens 50 procent skal have en videregående uddannelse. Det kræver et langt sejt træk for at få unge fra alle samfundslag med for at nå disse mål, siger Jannik Schack Linnemann./ritzau/