Pil af sted til pakhuset

Netop i denne uge – uge 33 – udstiller 26 kunsthåndværkere på havnen i Hobro. Det foregår i ”det røde pakhus”, og temaet er ”pil i pakhuset”.

Flotte høje pileflets-træer står som søjler i rummet, der har flere ton sand spredt på gulvet. I dette miljø gør de udstillede genstande sig rigtig godt, hvad enten de står på gulvet, ligger i montrer eller på borde, hænger på stativer og i bøjler eller sidder på væggene. ”Uge 33”-gruppen havde bedt mig holde talen på åbningsdagen, som var i lørdags. Jeg sagde bl.a.: I de sidste dage har jeg skimmet en af de mange så populære ”samtalebøger”, nemlig journalisten Poul Blaks samtale med maleren Poul Anker Bech. Poul Anker Bech er jo en underfundig nordjyde, der ser lidt skeptisk på mange ting, bl.a. på kunstbegrebet som vi møder det i dag. Han siger: ”Kunsten er blevet en forbrugsvare. Altså for øjeblikket er det ikke på mode med græsplæner, så bliver der lagt fliser ned i stedet, og sådan skifter mode-kunsten også. Jeg synes, at man har bredt det ud og forfladiget kunstbegrebet meget. Nu kan enhver så spekulere i kunsten. Dels bliver utroligt mange enkeltpersoner jo narret stygt, fordi de ikke har den viden, der skal til i det spil, og dels bliver kunsten mere og mere gjort til en vare, som man kan spekulere i – til en aktie i stedet for at være noget, som man lidenskabeligt er optaget af.” (citat slut) Nu har jeg selv i mange, mange år – for ikke at sige altid! – været optaget af kunsthåndværk og jeg har haft så utrolig stor glæde af at min hverdag har været - og er – præget af smukke tekstiler, gode smykker, keramik af største skønhed, glas med karakter og værktøj af kvalitet og særegenhed. Men jeg har igennem årene mødt mange kunsthåndværkere, der så forfærdelig gerne vil være ”kunstnere” med stort K - og jeg har ikke helt forstået hvorfor. Når jeg – som repræsentant for den etablerede museumskunst – er blevet bedt om at åbne udstillingen her i dag, er det vel også, fordi jeg relaterer kunsthåndværket til billedkunsten. Og jeg kan sige helt klart: De to kategorier, inklusiv alle de overgange, der er imellem de to brancher, er ligestillet i mine øjne. Jeg går ligeså gerne på kunstindustri-, design- og kulturhistoriske museer som på kunstmuseer, og mit udbytte er mindst ligeså rigt på oplevelser og inspiration på de kulturhistoriske museer og udstillinger som på kunstmuseerne. Så tilbage til Poul Anker Bech-citatet: Kunsten er blevet en forbrugsvare. Ja, dét er den. Vi har altid vidst, at kunsthåndværk er forbrugsvarer, men ligesom kunsten er værkerne unikke og derfor ikke ”Ikea-iserede”. Man gribes af den tanke, at kunsthåndværkeren nu om dage lægger mere tid og mere umage i sit arbejde med stoffet end alle de mange, mange mennesker, der kalder sig ”kunstnere”. Antallet af ”frie” billedkunstnere er vokset med eksplosiv hast (det er ikke en beskyttet titel), mens arbejdet med kunsthåndværk bliver stadig sjældnere. Der er ved at komme et eksklusivt-eksotisk skær over kunsthåndværket, - det er da noget nyt at forholde sig til! Jeg ved, at finanskrisen også har ramt salget af kunsthåndværk, men jeg tror at det nære og omhyggelige og ærlige forhold til materialer og eget udtryk, som denne udstilling vidner om, viser hvor stærkt og levedygtigt kunsthåndværket er. Kvalitetssans, hårdt arbejde, respekt, ydmyghed, funktionalitetssans - ja, jeg mener, det er dyder, der altid vender tilbage, fordi de simpelthen rummer langtidsholdbarhed. Og det er de fællestræk, der kendetegner denne udstilling. Jeg vil gerne ønske alle deltagende kunsthåndværkere og deres mange hjælpere tillykke med udstillingen ”UGE 33”, der er så vellykket og flot. Og til alle andre vil jeg sige: Pil til Pakhuset i Hobro og se udstillingen, der slutter på søndag, den sidste dag i uge 33. Nina Hobolth er kunsthistoriker, seniorforsker på KUNSTEN (tidligere Nordjyllands Kunstmuseum) i Aalborg og altædende kunst- og kulturforbruger.