Planteavl

Pil kan trænge byg af marken

Nye støtteregler fordel for energipil

GISTRUP:"Skynd dig, kom! om føje år bygmarken som en pileskov står". Sådan kan 200-års fødselslaren H.C. Andersens sang om Jylland let omskrevet bruges til at beskrive også kommende forandringer af det danske kulturlandskab. Med EU's reform af støtten til det europæiske landbrug er der vendt op og ned på, hvad der betaler sig for landmændene at dyrke, og for nogle landmænd betyder det, at det bedre betaler sig at dyrke energipil frem for byg. Ligestilling - Reformen betyder, at marker med energiafgrøder får samme arealstøtte som marker med andre afgrøder. Dertil kommer et ekstra energitilskud, og samlet betyder det, at dyrkning af piletræ er langt gunstigere stillet end før reformen, siger planteavlskonsulent Hans Chr. Lydiksen fra Aalborg Amts Landboforening. For at udvide kendskabet til den nye afgrøde demonstrerede landboforeningen i går hos gårdejer Niels Henrik Andersen, Gistrup, høst af en tre år gammel pilemark. Bag høsten, som foregik med finsnitter og helskudshøster, stod selskabet Ny Vraa Bioenergi I/S, der på grundlag af mange års eksperimenter med dyrkning af energipil i dag er et førende videncenter på området. Samtidig er selskabet med 110 hektar med energipil også en af de helt store producenter. Under de gamle støtteregler var energipil oftest henvist til brakjord, men med reformen blev arealstøtten gjort uafhængig af valget af afgrøde og lagt over på jorden. Bedre end byg - Arealer med energipil får derfor i lighed med eksempelvis kornmarker et hektartilskud på 2300 kroner, og dertil kommer et ekstra tilskud til energiafgrøder på 335 kroner per hektar. Reformen har derfor vendt ret så meget op og ned på økonomien i energipil, siger Hans Chr. Lydiksen, der i den forbindelse påpeger, at det for mange landmænd vil være en bedre forretning at dyrke pil frem for eksempelvis byg. - Landskontoret for Planteavl har beregnet dækningsbidraget for energipil til et sted mellem 1200 og 1800 kroner per hektar før støtte. Til sammenligning er dækningsbidraget for byg dyrket på magre jorder mange gange nede på et rundt nul før arealstøtten. I det lys siger det sig selv, at energipil for nogle vil være en langt bedre forretning, siger planteavlskonsulenten, der vurderer, at mere frugtbar jord med kartofler, hvede og majs fortsat er en bedre forretning end energipil. Fortsat usikkerhed - Samtidig er der stadig mange løse ender i forhold til dyrkning af energipil. Udover selve dyrkningen forestår der et udviklingsarbejde, hvad angår den mekaniske side af sagen. For eksempel vil det være mest hensigtsmæssigt, hvis pilene kan pøstes i en arbejdsgang, det vil sige på tilsvarende vis som en korn- eller majsmark siger planteavlskonsulenten, der også nævner afsætningssiden som et væsentligt element. - Det er jo afgørende, at man gennem aftaler med varmeværker sikrer sig, at der over tid er et rimelig robust marked for energipil, siger han og nævner, at en pilemark er tre år om at blive høstmoden første gang. Derefter kan der høstes hvert andet år 20-30 år frem. En hektar med pil vil årligt kunne producere otte til tolv ton tørstof. - Personligt er jeg nu overbevist om, at afsætningsmulighederne vil være til stede, fordi prisniveauet på traditionelle energiformer som eksempelvis gas vil bidrage til at lægge en bund under prisen på energipil. Så mit førstehåndsindtryk er, at det ikke ser helt tosset ud, siger han. Ved demonstrationen blev der udover høst orienteret om plantning, dyrkning samt den økonomiske side af sagen.