Børnepasning

Pilehuset blev 60 år

Nu er 60 år jo bestemt ingen alder, men personale og børn i børnehaven Pilehuset havde alligevel lyst til at fejre, at deres børnehave fredag fyldte 60 år.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Børnene i Pilehuset havde fremstillet en fin ny borgmesterkæde til Arne Boelt. Foto: Bente Poder

Især er de ansatte og børnene stolte af, at netop deres børnehave er byens ældste. Børnehaven blev indviet som Folkebørnehaven, og på det tidspunkt var børnehaver mest til pasning af børn af enlige forsørgere. Børnehaven blev bygget for midler, der kom ind, da et tidligere asyl for børn blev nedlagt. I 60’erne kom kvinderne ud på arbejdsmarkedet, og klientellet skiftede. Oprindeligt var der plads til 44 børn, men børnehaven er udvidet og i dag passes der mellem 55 til 75 børn. Institutionen fik navnet Pilehuset i 1994, og den gik fra at være selvejende til kommunal i 1998. I anledning af jubilæet har personalet lavet en lille bog, der kan ses på Pilehusets hjemmeside. Her fortæller lederen Evy Borup om tidens skiftende pædagogik, ligesom forældre fortæller historier om, hvad de legede med som børn. Jubilæet blev fejret med besøg af borgmester Arne Boelt, udvalgsformand Viggo Bilde og forældre. Der blev nydt kaffe og kagemand, ligesom der blev vist en teaterforestilling.