Pilfingerkunst

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

"Listening Post" består af 231 displays med ord og sætninger.

Kunst "Enter Action" # # # # ¤ ¤ De udstillede værker må gerne berøres. Eller rettere: De skal berøres, for hvis man ikke blander sig, fungerer kunsten ikke på denne interaktive udstilling på ARoS i Århus. Det er en udstilling, der både har godter til børn og til voksne, og der var da også spækket med børn, da vi så den forleden. Det er måske udstillingens svageste side: At den både er til voksne som til børn. Havde man valgt at fokusere på kun én af disse målgrupper, ville den have stået stærkere og mere fokuseret. Nu er det en omnibusudstilling. Der er dog værker med, som absolut er forbudt for børn. Det bedste eksempel herpå er "Run motherfucker run". Og når jeg skriver bedste, så er det også fordi, det er udstillingens bedste værk. Her er idéen bag nemlig jublende overraskende. Sådan har jeg aldrig fået kunsten før. Det er hollandske Marnix de Nijs, der har skabt værker, som består af et løbebånd og en kæmpeskærm på 10-15 kvadratmeter. Som tilskuer entrer man løbebåndet - som i øvrigt er særdeles bredt og stort. Og så er det løbet, der bestemmer, hvad man skal se. Værker ændrer karakter, hvis man løber over i den anden side af løbebåndet. Det ændrer karakter, når man ændrer tempoet for sig løb. Det man ser for sig, at forskellige områder, som man kommer igennem. Det kan være løbebanen på et atletikstadion. Men det kan også være et nattelandskab, et kajområde, en gågade med meget mere. Så er der mere til børnene i værket "Black Cat", hvor man - og det gælder især børn - kan gå ind i et landskab med lange, sorte heliumballoner, som danser ind og ud blandt tilskuerne. Børnene vil også elske "Life Writer". Det er en gammel skrivemaskine. Når man skriver bogstaver, forvandles de til insekter eller noget andet kryb på papiret. Og når der er nok af dem, begynder de at spise af hinanden. Det er igen et særdeles overraskende værk, der bliver sjovere, jo mere man blander sig i kunsten. "Fish Bird" består af to kørestole i et rum. Op til to personer ad gangen kan gå derind, og når man gør det, bevæger kørestolene sig rundt. Ganske finurlig kunst. Bliver man træt af kunsten, kan man kravle op i "Sonic Bed - London". Det er en gigantisk seng med indbyggede bashøjttalere. De spiller så højt, at man for alvor kan mærke det i kroppen. Det er et sjovt sted at stede sig til hvile for en stund. I "Pulse Room" hænger der en masse lamper ned fra loftet. I den ene ende af lokalet er der en sensor. Når den har mærket ens puls, skulle pærer blinke i samme takt. Det ser pænt ud, men som publikum er det umuligt at finde hoved eller hale i, hvorfor pærerne blinker, som de gør. Utrolig flot er også værket "Listening Post". Dette værk er ikke interaktivt, men i stedet en gigantisk lys- og tekstinstallation. Den består af 231 digitale displays, hvor små tekststykker og ord hvirvler rundt i et virvar af lyd og lys. Meningen med galskaben er, at de mange ord, der farer rundt omkring en er brudstykker af ord hentet på internettet. Og det er både flot og fascinerende at skue. Det er også et værk, man skal give lidt tid. Man skal sætte sig ned og nyde mindst 10 minutter, før værkets skønhed for alvor åbenbarer sig. Der er flere andre værker med på udstillingen, men de sjoveste er nævnt her. Og det sjove ved "Enter Action" er, at det er en udstilling, der giver fornøjelse til både store og små. Det kan da godt ske, at man ikke umiddelbart forstår dybden og filosofien bag de enkelte værker. At det er for abstrakt. Men det er totalt ligegyldigt, for man kan i stedet enten vælge at læne sig tilbage og nyde den uforståelige skønhed. Eller man kan blande sig. Man kan danse med kørestole eller balloner. Man kan skrive en hymne til insekterne. Eller løbe en tur. Så lige her er kunsten altså mere end æstetik. Den er også ren underholdning. Og dette sidste udsagn er altså ment positivt. Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk "Enter Action" ARoS Århus Kunstmuseum Til 19. april