Sundhed

Pilgrimsfærd på solskinsmad

De går fra Gedser til Skagen for at få det godt og for at være et eksempel for andre

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det betyder meget for renselse af sind og krop at gå langt. Når man går flere sammen, man kan hjælpe hinanden på vej. Arkivfoto

De går - i sol og regn - for sundheden og livsglæden. De gør det for deres egen skyld men også for vi andres. For at vise os vej til et bedre liv. Fod på livet - fra Gedser til Skagen kalder den lille travegruppe sig, som i disse dage bevæger sig op mod Nordjylland. Mandag 10. september når den til Aalborg, og fredag 14. september slutter den fire uger lange moderne pilgrimsfærd i Skagen. - Vi går, fordi det at bevæge sig er en forudsætning for et sundt liv, siger initiativtageren, Birthe Straarup, der coacher i kost og livsstil. Hun arbejder ud fra et holistisk sundhedssyn og definerer sundhed som en tilstand af harmoni mellem vores fysiske, vores psykiske og spirituelle/åndelige del. Dengang hun endnu arbejdede som terapeut med speciale i kinesiologi, endte hun gang på gang med at coache i livsstil og hørte den ene gang efter den anden sig selv sige, at gåture er vigtige. Krop og psyke - Jeg havde længe overvejet, hvad jeg dog kunne gøre for at udbrede den forståelse, at krop og psyke hører sammen. Jeg var klar over, at det var nødvendigt at gøre noget opsigtsvækkende, måske noget provokerende for at skabe opmærksomhed, og pludselig havde jeg ideen. Jeg ville slå to fluer med et smæk, forklarer Birthe Straarup, der gik fra Gedser til Skagen første gang i 2003. Siden har hun gjort det hvert år. I år er de 30, der går den lange rute dels for selv at få det bedre dels for at være et eksempel for børn og unge. Skoleelever kan nemlig gå med på dagsmarcher på omkring 20 km og få inspiration til et bedre liv. - I går havde vi 100 med. Vi snakker med dem undervejs og oplever, at de lytter meget. Til snak om sundhed og helhed men ikke bare for det enkelte menneske. - Mennesket er, efter min mening, en helhed i en større helhed. Når vi tager det til os, forstår og fornemmer vi, hvad der skal til for at understøtte fysisk liv, og hvordan vi kan forblive sunde, tilfredse og lykkelige individer. Så mærker vi, hvilken kurs vi skal følge, for at sprede så lidt gift som muligt, såvel i den materielle verden som i vores følelser og tanker og dermed nå ind til åndelige værdier, som masser af mennesker lige nu søger efter og måske er tættere på, end det lige ser ud til, mener Birthe Straarup. Deltagerne går på solskinsmad - det vil sige biodynamisk og økologisk mad. Eller som Birthe Straarup også siger det: Rene råvarer, tilberedt friskt og uden sukker og andre giftstoffer. - Det frigør kroppen fra energi- og ressourcekrævende ting og giver overskud til udrensning og gang. Selv om både ugeblade og livsstilsblade og mange andre medier senest DR de seneste år har beskæftiget sig stadig mere med sundhed, mener Birthe Straarup ikke, at hendes tilbagevendende happening er blevet overflødig. - Det er min erfaring, at ting først hænger fast, når folk selv har prøvet at tage skridt til at ændre livsstil. Og det gør de altså ikke ved bare at læse i ugebladene om andres erfaringer men ved selv at gøre noget. Som for eksempel at gå på solskinsmad.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste