EMNER

Pilotens sidste udvej

Katapultsædet er en højteknologisk indretning, der siden 1938 har reddet tusinder af piloters liv. Men hver gang en pilot skyder sig ud af sit cockpit, er det med tvivlen som ledsager. Og ti ud af hundrede ser aldrig faldskærmen folde sig ud

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Et katapultsæde er en kompliceret indretning, som består af flere tusinde dele - alle med det ene formål at få piloten ud af cockpittet hurtigst muligt Foto: U.S. Navy/Mark J. Rebila

Der lød et kæmpe brag i flyet, og cockpittet fyldtes med røg. Motoren gik ud, og jeg tænkte: Hvad fanden er det her for noget? Jeg forsøgte at kommunikere med piloten foran mig, men teknikken var død. Øjeblikket efter sprængte min kollega plexiglastaget over cockpittet væk. Og nødprocedurerne sad jo på rygraden... TAJ er i dag pensioneret major og fungerende chef for Flyvevåbnets Flyveskole. I februar 1976 fløj han en natflyvning i et tosæders F-100-kampfly, og pludselig skete det, alle piloter helst vil undgå. På brøkdele af et sekund måtte han reagere og udløse det katapultsæde, der fungerer som en allersidste udvej for piloten. - Når jeg tænker tilbage på situationen, virker det som om, der gik flere minutter fra jeg hørte braget, til jeg var ude af flyet. Og jeg nåede da også at tænke på, om jeg havde forsikret min familie godt nok, og hvordan det skulle gå med børnene, siger TAJ. Knald eller fald De første katapultsæder blev opfundet i 1938 i Tyskland og videreudviklet under krigen. De tidligste sæder brugte komprimeret luft som fremdriftsmetode, men efterhånden som flyene blev hurtigere, steg behovet for katapultsystemer, der kunne slynge piloterne ud og i sikker afstand af flykroppen. I 1960¿erne begyndte man at udvikle de raketdrevne katapultsæder, vi kender i dag. Men de første mange modeller udsatte piloterne for så voldsomme belastninger, at organerne tog skade. Det var i bogstaveligste forstand som at sidde på mundingen af en gigantisk pistol, der blev affyret. TAJ husker tydeligt fornemmelsen af at blive mast sammen. - Jeg fik et forfærdeligt knald i ryggen. Jeg blev skudt ud med 23 G - altså 23 gange min egen vægt - så rygsøjlen blev jo presset godt sammen. Og så blev jeg tung - meget tung! Man kan måske sammenligne det med det at sidde i bunden af en rutschebane - lige når vognen begynder at køre opad. Dér bliver man virkelig presset i bund. Det samme skete her - bare med et meget større tryk. - Og så kunne jeg ikke bevare synet, fordi blodet blev presset under øjenhøjde. Jeg var ved fuldstændig bevidsthed og kunne mærke alt, der foregik - jeg kunne bare ikke se noget, erindrer TAJ. Da blodet kom tilbage til TAJs hoved, fik han sit syn igen. Han kiggede op og så, at hans faldskærm havde foldet sig ud. Derefter kiggede han ned. Flyets næse var begravet i jorden under ham. TAJs kollega sad stadig i cockpittet. Han var omkommet. Uanset det tragiske tab af TAJs kollega i 1976 har katapultsæder bevist deres værd utallige gange. Ifølge ejectionsite.com, der er en hyldestside til opfindelsen, er katapultsæder til dato anvendt over 12.000 gange, og ifølge verdens største producent - det britiske firma Martin-Baker - har firmaets katapultsæder reddet 7218 liv. Moderne modeller udsætter kroppen for en betydelig mindre belastning end i 60¿erne og 70¿erne, og i bedste fald mærker piloten ¿kun¿ fem gange sin egen vægt efter at have trykket på eject. Pilotens bedste stol Katapultsædet er i det hele taget blevet en meget kompliceret indretning, som ofte består af flere tusinde dele - alle med et eneste formål: Lynhurtigt at få piloten fjernet fra et fly i alvorlige vanskeligheder. Og sæderne er i dag så sikre, at omkring 90 procent af piloterne overlever en udskydning. TAJ kom ikke bare helskindet igennem udskydningen den nat i 1976. Seks uger senere måtte han endnu en gang skyde sig ud af et defekt kampfly - denne gang overlevede begge piloter. - Jeg er meget taknemmelig over det her udstyr - at det rent faktisk virker. En gang imellem skal jeg til kiropraktor og rettes lidt ud. Alle leddene i rygraden blev jo presset sammen. Men det er ingenting. - Efter den første hændelse i ¿76 var familien bare glad for at se mig hjemme igen. Og da jeg seks uger senere måtte igennem samme tur, aftalte jeg med min kone, at det måske var tid til, at jeg skulle være instruktør på Flyveskolen i stedet for. Hos Flyvertaktisk Kommando anslår man, at der i Danmark har været omkring 12 udskydninger inden for de sidste tyve år.