Kina

Piloter kom i slagsmål

To piloter har fået flyveforbud efter batalje

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

KINA:Det er ikke så usædvanligt endda, at der opstår tumulter i kinesiske passagerfly.

Medierne i Kina fortæller jævnligt om fulde passagerer eller urolige og nervøse passager, der vil åbne dørene, selv om flyet er i luften.

Problemerne er taget til, efter at der er blevet stadig mere flytrafik i Kina. Nu er der meldt om et hidtil uset problem, der kan forstyrre trafikken ... slagsmål mellem piloter.

I cockpittet på et fly fra China United Airlines i juni kom piloterne op at slås under en flyvning, skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua ifølge AFP.

Der er ingen detaljer om, hvilken rute det skete på eller antal passagerer.

Episoden er kun blevet kendt, fordi de kinesiske luftfartsmyndigheder CAAC har besluttet, at flyselskabets piloter skal flyve 10 procent mindre end hidtil, og selskabet må ikke udvide sit rutenet.

CAAC har forsøgt at nedtone sagen og siger, at der kun var ”lidt” fysisk kontakt. Men de to piloter har flyveforbud i et halvt år.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.