Pilots heltedåd skal markeres

En vej ønskes opkaldt efter jetpilot, der styrtede ned ved Hjørring i 1959

HJØRRING:- Vi var ligblege allesammen bagefter og fattede ikke rigtigt, hvad der var sket. Jeg har en dreng, der ligger i sengen med bronchitis, men han styrtede op af sengen og forsvandt med en frakke på. Nu må han være blandt tilskuerne." Vi skruer tiden tilbage til 1959. Det er helt bestemt torsdag den 26. februar, og klokken er et sted mellem kl. 10 og kl. 11 om formiddagen. En journalist fra daværende Vendsyssel Tidende har lige interviewet Fru Opal Engel, gården Vester Thirup, der den dag i dag ligger lidt uden for selve Hjørring by nær Rudolf Steiner Skolen. Kort forinden er et jetfly fra Flyvestation Aalborg af typen F84G Thunderjet suset henover gårdens ladetag og har med et enormt brag, der har kunnet høres over hele Hjørring, pløjet sig ned i den nærliggende mark. Det skaber et krater på seks meter i dybden og 10 meter i bredden, og ombord sidder den kun 22 år gamle flyverløjtnant Leif Ardal, der er dræbt på stedet - hvis ikke før. "Hvis", fordi sagen og den tragiske nedstyrtning stadig nu over 45 år efter må betegnes som delvist uopklaret. "Maskinen kom fra sydøst så lavt hen over Hjørring, at f.eks. arbejderne på godsbanegården troede, den ville falde ned på banens terræn. Den strøg henover Nordre Skole, hvor flere hundrede børn havde frikvarter og så den komme videre hen over Norgesvej kun lidt over hushøjde og ud mod V. Thirups mark. Det ser ud som om, at piloten her har forsøgt at tvinge maskinen opefter", skriver avisen. Øjenvidneskildringerne er mange. For jetflyet er fløjet så lavt hen over byen med en ildevarslende hvislende lyd, at rigtig mange denne formiddag ikke er i tvivl om, at om lidt går det rigtig galt. Og det gør det så. "Proprietær Engel opholdt sig på gårdspladsen, da maskinen hvinede lavt hen over hans gård, mindre end en meter over ladens tagrygning. På dette tidspunkt var maskinen i opløsning. Nitter, bolte og andre smådele faldt fra den under flugten og ramte gårdens mure og tag, så det lød som en geværsalve. Flyet nåede lige hen over laden og en dam ved siden af, før den ramte jorden", skriver Vendsyssel Tidende yderligere. Stort opklaringsarbejde Nu skriver vi så år 2005. Igennem de sidste cirka halvandet år har én mand kulegravet den gamle sag. Det er pensioneret journalist og pilot, Nils Duve, der bl.a. tidligere har været ansat på Vendsyssel Tidende som lokalredaktør i Hirtshals. For hans vedkommende starter dette mærkelige opklaringsarbejde med et lille-bitte stykke metal: - Det er vel to år siden, jeg begyndte at se på sagen. Min svigermor vidste, jeg stadig var flyinteresseret, så hun gav mig et lille stykke forvredent metal, der åbenbart stammer fra jetflyet. Og siden har jeg forsøgt at rekonstruere, hvad der egentlig skete, siger Nils Duve, der blev uddannet civilpilot i begyndelsen af 60'erne. Han købte derfor for nylig en metaldetektor, og har undersøgt marken ved Vester Thirup flere gange. Det er der kommet en lille pose metalstykker ud af, og selv om nedstyrtsningskrateret den dag i dag er fyldt op igen med jord, er der ifølge Nils Duve ingen tvivl om nedslagsstedet. Men vigtigst af alt, er der ifølge Nils Duve - selv om det ikke er endeligt bevist - ingen tvivl om, at der denne formiddag i 1959 var tale om en særlig heltemodig indsats fra flyverløjtnant Leif Ardals side: - Selv om det ikke fremgår klart af havarikommisionens rapport, så siger adskillige øjenvidner fra dengang jo, at flyet og Leif Ardal havde direkte retning lige mod Nordre Skole, nu Holmegårdskolen. Men alt tyder på, at Leif Ardal i sidste øjeblik fik trukket op for at føre flyet udenfor byen, hvor han så desværre selv omkom. Derfor har Nils Duve nu skriftligt anmodet Hjøring Kommune om, at der bliver opkaldt en vej efter piloten Leif Ardal, og gerne en vej i nærheden af nedstyrtningsområdet. Han skriver bl.a. til formand for kommunens teknik- og miljøudvalg, Ole Ørnbøl: "Hermed forespørgsel om mulighed for, at en vej i Hjørring kan opkaldes efter en pilot, der i 1959 angiveligt reddede menneskeliv i Hjørring byområde på bekostning af sit eget liv". Nils Duve har i den forbindelse været i kontakt med efterlevende familiemedlemmer efter Leif Ardal, bl.a. broren Flemming Ardal. Han og den øvrige familie siger samstemmende, at de meget gerne ser en sådan hædersbevisning. Men hvad skete der? Det tragiske flystyrt er nævnt i to rapporter fra 1959, som NORDJYSKE Stiftstidende har fået aktindsigt i. For det første en ni sider lang havarirapport om selve hændelsesforløbet fra Flyvertaktisk Kommando under Flyvevåbenet samt kvartalsrapporten "Flyvesikkerhed og havarier - januar - marts 1959". Havarikommisionen ledes af kaptajn O. P. Nielsen, der ankommer til nedstyrtningsstedet senere på dagen. Rapporten slår fast, at Leif Ardal har 339 flyvetimer bag sig, men det er kun hans anden flyvetime i denne model Thunderjet. Denne morgen 26. februar 1959 letter han som elev fra Flyvestation Aalborg på sin omskolingslektion nummer to kl. 08.50. Med i et følgejetfly er den erfarne instruktør, flyverløjtnant A. C. Nielsen. Ardal skal træne nødlandingsøvelser fra 10.000 fods højde og såkaldte "speed runs" fra 20.000 fods højde, altså øvelser hvor jetflyet presses til sit yderste, der ifølge Nils Duve skulle ligge på en topfart på mellem 1000 og 1100 km/t eller lige under lydens hastighed. Ganske kort efter starten viser et tjek i luften, at flyets understel står i positionenen "usikret". Ardal tager farten af, og instruktøren tjekker fra sin position flyet igennem cockpitvinduet. Landingsstellet er otte til 10 cm ude, og Ardal foretager en ny manøvre og får stellet op. Derefter udfører de to en normal nødlandingsøvelse, hvor der ikke er problemer, men Ardal har i denne øvelse igen haft stellet nede, og det undersøges ikke, om stellet igen er oppe og sikret, da flyene stiger til stor højde. "Speed run" begynder, idet Ardals fly ligger til højre for instruktørens fly og følger med efter planen. På grund af farten koncentrerer A. C. Nielsen sig om fartmåleren. Men da han igen kigger ud til højre, er Leif Ardals fly forsvundet. Over radioen spørger instruktøren, om eleven stadig hænger på. Men han får kun ordene: "Roger, but I am ...". Derefter bliver al kommunikation uforståelig og støjende. Flyet er forsvundet helt fra alle radiokanaler, og ganske kort tid efter ser A. C. Nielsen det rygende krater ved Vester Thirup. Rapporten konkluderer derefter, at Leif Ardal har ramt jorden direkte i en 90 graders vinkel. Der er ingen tegn på brand, selv om øjenvidner taler om en eksplosion og lysglimt. Men understellet har været få cm ude ved styrtet. Men mærkeligt nok mangler også størstedelen af flyets "hood", det overdækkende plexiglasdækken over cockpittet. Så enten er skydevinduet sprængt af og Leif Ardal er blevet chokeret eller såret, eller også er understelsbenene hoppet ud igen under den høje fart og fået den uerfarne pilot til at miste kontrollen. Det opklares aldrig - men en mulig hæder nu over 45 år efter venter måske forude i form af "Leif Ardals Vej".