Pinligt af os at gå enegang

Der er rigtig tumult i EU for tiden - og det kan naturligvis også mærkes i Parlamentet. Efter både Frankrig og Holland har sagt nej til forfatningstraktaten - og budgettet røg i vasken ved et af de mest højtråbende topmøder længe - står EU i en situation, hvor der er god grund til at tænke sig om.

Vi havde i denne uges samling i Bruxelles fornøjelsen af både den afgående luxembourgske formand, Jean Claude Juncker og den kommende formand, Tony Blair. Jean Claude Juncker skulle afgive beretning for Rådets halve års arbejde. Han gav udtryk for, at han gerne ville have fortsat arbejdet - fordi han, med henvisning til de strandede budgetforhandlinger på topmødet - ikke følte, han var blevet færdig. Han lagde vægt på de ting, som trods alt var blevet opnået det seneste halve år: en revision af Vækst og Stabilitetspagten, så den nu lever bedre op til sit navn, mere gang i Lissabon-processen for at sikre bedre konkurrenceevne på en bæredygtig måde. Han nævnte også, at det var lykkedes at hæve støtten til udviklingslandene, så EU er den største bidragsyder i Verden. Pinligt at Danmark som et af de eneste lande har valgt at gå i modsat retning og sætte støtten ned. Og endelig talte Juncker om det, som alle ville høre - nemlig det dramatiske topmøde. Og det var tydeligt, at han stadigvæk var mærket af begivenhederne. "Det er ikke formandskabets nederlag, det er Europas nederlag", sagde han, og understregede, hvor vigtigt det er, at Europa finder sammen igen, og at stats- og regeringscheferne går mindre op i deres nationale egoistiske interesser. Ingen nævnt ingen glemt. EN AF DEM, han højst sandsynligt har haft i tankerne, var Tony Blair, som var direkte årsag til, at forhandlingerne brød sammen, da han hårdnakket nægtede at indgå en aftale om budgettet, med mindre der blevet blev rykket på landbrugsstøtten. Tony Blair var på talerstolen dagen efter Juncker i Europa-Parlamentet, hvor han leverede en imponerende tale. Jeg er enig med Tony Blair, når han fastholder, at landbrugsstøtten skal afvikles. Det er en skændsel, og går imod alt det vi som socialdemokrater står for. Hvis vi skal opfylde Lissabon-strategiens målsætning om at blive verdens mest konkurrencedygtig økonomi i 2010, kan vi ikke bruge syv gange mere på landbrug end vi gør på forskning. Det er udtryk for et tosset system, hvor vi i dag tillader os selv at bruge 40 pct. af alle vores fælles midler på at holde et forældet landbrug i live. Derfor vil en plan for udfasning af landbrugsstøtten være med til at genskabe solidariteten og den fælles interesse for fremtidens budget. Men samtidig skal vi heller ikke glemme, at aftalen om landbrugsstøtten ikke kan skilles fra aftalen om udvidelsen af 10 nye østeuropæiske lande. Derfor skal udfasningen ikke ske fra den ene dag til den anden, og Storbritannien skal af med deres rabatordning. EFTER AT HAVE talt om det i over 20 år, er det nu endelig lykkedes at sikre, at alle medlemmer af Parlamentet skal rejse efter regning. Som det er nu, får man et fast beløb, som svarer til prisen for en billet på Business Class - og mange har så kunne lægge resten i lommen. Vi socialdemokrater har hele tiden kæmpet for at få klare rejseregler, der ikke giver mulighed for skattefri ekstraindtjening, og vi betaler selv de overskydende penge tilbage til Parlamentet. Derfor er det glædeligt, at det nu endelig er lykkedes. Revisionen af rejsereglerne hænger også sammen med et nyt lønsystem, hvor alle parlamentarikere skal have samme løn. Det har længe været sådan, at vi som medlemmer af parlamentet tjener det samme som en folketingspolitiker derhjemme. Men det betyder også, at der er store forskelle på, hvad vi tjener. Mine italienske kollegaer tjener f.eks. 90.000 kr. om måneden og de slovakiske ikke engang 7000 kroner. Derfor er det godt, at vi nu alle får en ens løn på 7000 euro eller ca. 53.000 kroner. For os danskere vil det betyde en lille lønstigning, som dog først vil træde i kraft fra næste valgperiode i 2009. MINDRE END hver femte af verdens indbyggere har adgang til Internettet. Det er et kæmpe globalt problem men også et demokratisk problem i en af verdens rigeste dele, Europa. Problemet opstår, når en del af befolkningen bliver meget dygtige brugere af Internettet, med alle de fordele og de muligheder for at deltage i den demokratiske proces, det kan give, mens andre, som aldrig har lært at betjene en computer sakker bagud, fordi de ikke har de samme muligheder på hånden. Jeg er sikker på at vi alle kender til den kløft - enten fra bekendte som ikke kan modtage e-mails og derfor ikke kan følge med på samme måde eller fra jobbet, hvor mange - også ufaglærte stillinger kræver at man kan betjene en computer. Vi skulle i Parlamentet tage stilling hvad EU kan gøre for at mindske de kløfter, der opstår på IT-området, som en optakt til FN's verdenstopmøde om informations-samfundet, som afholdes i Tunis 16. til 18. november. Ole Christensen, Ole Langesvej 34, Brovst, er medlem af Europa-parlamentet (S).