Pinligt angreb ved landsmøde

Lad mig bare indrømme, at jeg i flere dage var både lamslået og mundlam. Et verbalt overfald så hadefuldt og forsimplet kom simpelthen fuldstændig bag på mig. Hvilket det ret beset slet ikke burde have gjort. Ved nærmere eftertanke var jeg og alle andre såmænd blevet advaret allerede for ti år siden, men det skal jeg straks vende tilbage til. Først skal det nemlig indskydes, at årsagen til min lamslåethed var og er at finde i den tale, som levebrødsprovokatøren Ulla Dahlerup for nylig holdt på Dansk Folkepartis landsmøde. I et hysterisk toneleje overfaldt Ulla Dahlerup således flere navngivne kulturpersonligheder, der blev anklaget for at være kulturradikale, hvilket i den forsamling mildt sagt ikke er nogen kompliment. Ikke mindst Klaus Rifbjerg fik krabasken at føle, idet han kunne formodes at have stået i ledtog, om ikke med fanden selv, så i det mindste med stalinisterne i det hedengangne DDR. I samme skingre stil fik Gyldendals litterære direktør Johannes Riis læst og påskrevet. Han skulle angiveligt have begået censur ved ikke at ville udgive visse borgerlige debatbøger. Sidstnævnte postulat er ikke bare torskedumt, men tillige lodret forkert og i strid med al tilgængelig viden, eftersom Johannes Riis er erklæret borgerlig, ligesom Gyldendal har udgivet en endog meget lang række af bøger skrevet af liberale og konservative meningsdannere, som eksempelvis Henning Fonsmark, Uffe Ellemann, Bertel Haarder, Birthe Rønn Hornbech og Bent Jensen. At Ulla Dahlerups hadske udfald imidlertid slet ikke burde have overrasket mig, skyldes som allerede antydet det tankevækkende faktum, at hun for ti år siden stod frem som selvproklameret og fanatisk fortaler for de danske bønder. Bymennesket Ulla Dahlerup havde efter alt at dømme analyseret lidt på situationen. Man forstod dog hurtigt, at det ikke var landmændenes hårde forhold, den arrige furie havde gransket, men derimod fordele og ulemper ved at kaste sig ud i en agitation for deres sag. Provokatøren havde med andre ord tygget drøv på, om der var personlig publicity at score i denne sag. Demagogen Dahlerup havde tydeligvis øjnet en enestående chance for at få pudset glorien godt og grundigt. Denne meget mediebevidste strategi for selvpromovering blev for alvor åbenbaret for Ekstra Bladets læsere, da Ulla Dahlerup i en skinger kronik i februar 1993 formanede de ellers sindige danske landmænd til at samles til demonstrationer og ligefrem oprør. Sjældent har denne formiddagsavis bragt en så floskelfyldt og ordgydende gang skvalder som dette indlæg. I orgiastisk ordgejl var kronikken helt på højde med totalitær propaganda af den værste slags. Ind imellem ordgejlet havde den drevne Dahlerup drysset alverdens løsrevne udtalelser og hændelser. Der henvistes eksempelvis til de franske bønders aktioner, som for visses vedkommende vel at mærke med bål og brand havde terroriseret deres landsmænd, hvilket ikke blev nævnt. I mangel af rimelige ræsonnementer og overbevisende argumenter skabte populisten et kludetæppe af en kronik, hvis fordægtige formål var at forvirre de fornuftige og fordreje hovedet på de fortvivlede. Akkurat som på det famøse landsmøde. At populister som Ulla Dahlerup og Pia Kjærsgaard ikke er i stand til at se, hvilket jordskred af blåøjet fanatisme, deres retorik lægger op til, er intet mindre end rystende. For ikke at sige skræmmende! Niels V. Skipper Petersen, Nejstbrinken 105, Hirtshals, er forfatter og lærer. Hans biografi kan læses på Litteratursiden.dk. E-mail: nejst@mail1.stofanet.dk