EMNER

Pinligt knæfald for Tyrkiet

Man kan kun blive målløs over meldingen fra EU's udenrigsministre fra julimødet. Den bevidstløse melding lyder, at optagelsesforhandlinger med Tyrkiet skal indledes 3. oktober.

Samtidig fejer udenrigsministeriets ikke-folkevalgte direktør, Friis Arne Petersen, den demokratiske tænkepause af bordet med henvisning til, at et eller flere medlemslande ikke sådan kan stoppe forhandlingerne med Tyrkiet. Må jeg erindre om, at det kun er en måned siden, EU's statsledere pålagde sig selv ét års tænkepause for at bygge bro til befolkningerne. Statsminister Anders Fogh Rasmussen lod udtrykkeligt forstå, at EU's udvidelsesplaner med Tyrkiet ikke er undtaget fra tænkepausen. Naturligvis ikke! Hvordan skal man ellers kunne føre en hæderlig debat om udviklingen i EU? Det har i forvejen været en pinlig affære at følge den tyrkiske premierminister Erdogans udtalelser i den senere tid. De går éntydigt på, at Tyrkiet ikke vil finde sig i andet end fuldt medlemskab af EU. Alene attituden fortæller hvor katastrofalt, det er, at EU's magtelite har stillet Tyrkiet et medlemskab i udsigt, som de europæiske befolkninger er imod. Udenrigsministeriets direktør er med sin arrogante bemærkning ufrivilligt kommet til at sætte fokus på den klemme, statsministeren har bragt sig i: Vil han være ordholdende over for sit løfte til befolkningen om tænkepause og dialog? Eller er det vigtigere ikke at tabe ansigt over for et ikke-europæisk land, der bruger enhver lejlighed til at lægge pres på EU? Jeg vil opfordre regeringen til at gøre emsige embedsmænd begribeligt, at hvert eneste EU-land har vetoret over for optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, og at Danmark agter at bruge den vetoret. Hvis regeringen virkelig ønsker opbakning og stabilitet omkring det europæiske samarbejde, så er det ikke flere knæfald over for Tyrkiet, der skal til. Tyrkiet klarer sig, også med et løsere samarbejde med EU. Derimod ødelægges enhver mulighed for at opbygge et sundt europæisk samarbejde, hvis eftergivenhed over for Tyrkiet kommer til at overskygge respekten for de europæiske landes egne befolkninger.