Pinligt nederlag for Nørager IF

{ NØRAGER/RØRBÆK: Indtil 12 minutter før tid lå Nørager/Rørbæk IF serie 2 i fodbold i vinderposition mod Aalborg Freja i sæsonens sidste hjemmekamp i weekenden. Her førte hjemmeholdet 2-1, men på 12 minutter blev føringen vendt til et 2-4 nederlag. Med en flot flugter blev bolden sendt i nettet til 2-2 af gæsterne der kom foran 3 minutter senere og slog sejren fast i overtiden. Målscorere for Nørager/Rørbæk IF blev Jan Thomsen og Morten Christensen.