Skagen

Pinsekoncert ved vandtårnet

Brass Kapellet afholder traditionen tro pinsekoncert i Skagen

Brass Kapellet afholder den traditionelle pinsekoncert søndag 24. maj klokken 9 i anlægget ved vandtårnet i Skagen. Arkivfoto: Peter Broen

Brass Kapellet afholder den traditionelle pinsekoncert søndag 24. maj klokken 9 i anlægget ved vandtårnet i Skagen. Arkivfoto: Peter Broen

SKAGEN:Brass Kapellet afholder den traditionelle pinsekoncert søndag 24. maj klokken 9 i anlægget ved vandtårnet i Skagen.

Der vil blive spillet herlig underholdningsmusik så pinsesolen danser, og publikum får udleveret program/sangblad så de kan synge med på blandt andet ”I østen stiger solen op” og ”Erindring” af Holger Drachmann.

Koncerten varer cirka en time.

- Vi lover som vanlig dejlig varmt solskinsvejr. Tag gerne en klapstol med! Morgenkaffen kan nydes på de omkringliggende cafeer, lyder det fra arrangørerne.

- Vi hylder de få gratis glæder vi stadig har her i Skagen - derfor er det helt gratis at overvære koncerten, fortsætter de.

Pinsekoncerten i Skagen er en mangeårig tradition som blev grundlagt af Skagen Hornorkester lige efter 2. Verdenskrig.

Efter nogle års pause tog Brass Kapellet traditionen op, men flyttede koncerten i Vesterby til vandtårnet i Østerby hvilket har været en stor succes.

Brass Kapellet består af otte musikere på messinginstrumenter, og alle er bosat i kommunen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.