Sverige

Pippi sælger billetter

Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby i Sverige har så stor succes med at holde åbent i uge 42, at danskerne også næste år får mulighed for at besøge den svenske teaterpark i skolernes efterårsferie. - Vi havde i år dagligt besøg af 400-500 danskere i uge 42. Det er en stigning på 30 procent i forhold til sidste år, hvor det var første gang, vi valgte at holde parken åben i den danske efterårsferie. Vi er meget tilfredse med udviklingen og holder helt sikkert åbent igen i 2009, siger markedschef Nils Magnus Angantyr. Astrid Lindgrens Verden besøges årligt af 450.000 mennesker. De kommer for at se alle de populære figurer og miljøer fra Astrid Lindgrens børnebøger: Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Ronja Røverdatter, Brødrene Løvehjerte, Madicken, Lotte fra Ballademagergaden, Karlsson På Taget med flere. Parken har flest svenske gæster - derefter kommer danskerne. - 12 procent af vores gæster kommer fra Danmark. fortæller Nils Magnus Angantyr