Pique efter 0-7: Messi havde ikke gjort en forskel

Lionel Messi var bænket i hele returkampen, da FC Barcelona blev ydmyget af Bayern München i Champions League.

Pique efter 0-7: Messi havde ikke gjort en forskel

FC Barcelona havde superstjernen Lionel Messi på bænken, da holdet på hjemmebane tabte 0-3 til Bayern München i Champions League-semifinalen.

Argentineren, der på det seneste har døjet med en lårskade, kom aldrig på banen, da tyskerne samlet sejrede med 7-0.

Men selv Messi havde ikke kunnet hjælpe Barcelona efter sidste uges 0-4-nederlag i München, mener Barcelona-forsvarsspilleren Gerard Pique

- At Messi, verdens bedste spiller, ikke spillede, var selvfølgelig en faktor, men jeg tror ikke, at hans deltagelse i aften ville have ændret så meget på udfaldet, siger Pique ifølge uefa.com.

Pique scorede selvmål i onsdagens returkamp, da han i anden halvleg med knæet sendte bolden ind til tysk 2-0-føring.

- Vi må nu fokusere på at sikre os mesterskabet i Spanien og tænke på, hvad vi må gøre næste sæson, siger han.

Bayern München møder i finalen 25. maj på Wembley i London landsmændene fra Borussia Dortmund.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.