Pirat- videoer til salg

Aalborg 21. september 2002 08:00

AALBORG: Sidste års julemarked i Gigantium blev ingen guldrandet forretning for en af stadeholderne. Han er nu i Retten i Aalborg blevet idømt en bøde 5000 kroner for overtrædelse af ophavsretsloven. Desuden skal han betale 21.150 kroner til Foreningen af Danske Videogram Distributører og IFPI (International Federation of the Phonographic Industry). Pirathandlen kom til politiets kendskab, fordi en kunde havde købt en videofilm på julemarkedet. Men kvaliteten var så ringe, at hun anmeldte sælgeren til politiet. Det bevirkede, at en patrulje lagde vejen forbi Gigantium og beslaglagde 155 videofilm hos sælgeren. Filmene, som mest var Disney-børnefilm, er alle ulovligt kopierede, og der var ikke svaret afgifter efter gældende regler. Med rettens afgørelse følger også, at de 155 videofilm skal forblive i politiets varetægt. term

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...