EMNER

Piratangreb mod Mærsk-skib

ADENBUGTEN:Et containerskib fra Mærsk, der sejler under amerikansk flag, blev fredag forsøgt angrebet af pirater i Adenbugten ved Afrikas østkyst. Det skriver det canadiske CBS News. Angrebet blev afværget med hjælp fra canadiske kamphelikoptere, der oprindeligt var i gang med at komme et libanesisk fragtskib til undsætning. Det libanesiske skib, Maria K, havde bedt om hjælp, da det var under angreb fra pirater, og nødråbet blev besvaret af det canadiske krigsskib HMCS Winnipeg, der straks sendte tre helikoptere til stedet. Det fik piraterne til at droppe jagten på Maria K og i stedet fokusere på Mærsk-skibet Maersk Virginia. Piraterne opgav dog jagten på Maersk Virginia, da de tre helikoptere cirklede over skibet og ydede beskyttelse./ritzau/